Velkommen til info om banen.

I menuen i venstre er link til alle relevante oplysninger for spil på banen, baneguides, lokaleregler mm.

Her under er en nyhedsblog om arbejde på banen, særlige forhold f.eks. vognforbud, midlertidig lokalregler/bladregel. lejeforbedring og lignende.

banestatusNyhed fra baneudvalget - Status på banen og projekter

Kære medlemmer

Foråret ser ud til endeligt at være på vej, og mange af jer tripper for at komme i gang med golfsæsonen. Så spørgsmål om hvornår sommergreens eller driving range åbner presser sig på. Det vil vi gerne give jer svar på i denne nyhed fra baneudvalget.

Indledningsvist må vi dog sige, at vejret igen har drillet, ikke bare det historisk våde efterår 2017, men også et historisk koldt forår 2018. Det betyder at frosten endnu ikke helt er gået af jorden, og at meget af arbejdet derfor er forsinket ca. en måned.

Greenkeeperne har dog gjort et stort stykke arbejde, og de har hele tiden fulgt situationen og lavet det arbejde der var muligt. Det fortsætter de selvfølgelig med, og der tages hele tiden bestik af situationen og ventetiden udnyttes bl.a. med at udføre den nødvendige dresning af fairways. I det følgende vil vi give den bedste vurdering af situationen lige nu.  

Sommergreens?

Greens på 18-huls banen er generelt i en god stand efter vinteren, men de seneste ugers hårde frost gør at vi må vente lidt endnu med at åbne dem for spil. Som vejrudsigten ser ud i skrivende stund er forventningen at greens kan åbnes omkring 20. april, forudsat selvfølgelig at nattefrosten ikke vender tilbage. Sommergreens forventes dog at være ekstarordinært åbne d. 14. april til afvikling af åbningsturneringen. Samtidig er Flexmedlemmer velkomne til at deltage mod betaling af greenfee som er sat til 250 kr.

Hvorvidt det vil være nødvendigt at lukke alle greens igen vil komme an på en konkret på vurdering på det tidspunkt.

Driving range

Status lige nu er, at det trods store udfordringer er lykkedes at blive færdige med dræningen og ca. 1.000 m drænrør er nu lagt i jorden. Og det virker. På denne lille film kan I se hvordan der ca. ½ time efter tilslutningen til søen på 8. begyndte at dræne vand fra området.  link til video

Nu udestår 2 vigtige opgaver. Først med at få gjort det sidste jordarbejde færdigt og lagt mulden tilbage på området. Herefter skal der lægges rullegræs og sås græs i yderkanten af området.

På trods af dræningen er jorden fortsat meget blød og sårbar hvis der kommer mere regn. Forventningen er derfor at vi ca. er en måned forsinket med projektet, dvs. at driving range først kan åbne omkring 1. juni.

Hul 10

Arbejdet med at lave de to nye fairwaybunkers, et run-off område og en ny greenbunker forventes at blive lavet i uge 16. Det kommer til at tage ca. uge og hvor vi må lukke hullet helt. Fra uge 17 forventer vi at kunne åbne hullet igen, men med ground under repair markeringer flere steder.

Det nye teested må vi vente med at lave til efteråret bl.a. fordi vejret har forsinket os. Hvis vi gik i gang nu, ville det vare for længe før vi kunne bruge det og dermed påvirke starten af sæsonen for meget.   

Par 3 banen

Der vil i den kommende tid blive sået græs på hul 1 i det område hvor EnerginetDK har gravet kablerne ned. Det betyder at hul 1 fortsat ikke kan spilles de kommende måneder. Vi kan dog åbne hul 4 igen, og vi laver et midlertidigt teested på hul 5 (dog kortere end normalt), så der ikke længere er et teested som skal bruges til to huller. Det betyder, at I snart kan spille 8 huller på par 3 banen. Vi vil snarest lave et nyt scorekort og et oversigtskort med hulforløbet. Vi orienterer på hjemmesiden så snart vi kan sige præcist hvornår denne ændring kan træde i kraft. 

Vi vil sørge for at holde jer opdaterede på hjemmesiden under banestatus den kommende tid.

Mvh baneudvalget

Oversigt over vigtige datoer

  • Uge 15: Par 3 banen vil blive ændret til en 8. hullers bane (hul 1 fortsat lukket).
  • Uge 16: Sommergreens forventes at åbne omkring d. 20. april.
  • Uge 16/17: Ændringerne på hul 10 laves i uge 16, og hullet vil være lukket. Det åbner igen i uge 17.
  • Uge 17: Dressning af fairways
  • Uge 22/23: Drivning range forventes at åbne omkring 1. juni

NB: Med forbehold for justeringer ifht. vejret!

daendenosv