| | Generel info om paragolf og Helsingør Golf Clubs involvering i golf for handicappede spillere.
Dansk Golf Union samarbejder med Parasport Danmark (tidl. Dansk Handicap Idræts-Forbund) på at udvikle paragolf i Danmark og skabe bedre rammer for golfspillere med fysiske eller udviklingsmæssige handicap. Dette sker blandt andet i form af den rådgivning og service som DGU´s udviklingsafdeling kan tilbyde klubber og spillere og gennem samarbejdet med Parasport Danmarks golfudvalg.
Lidt om paragolf:
Benævnelsen paragolf dækker dels golf for fysisk- og synshandicappede spillere (kategori 1) samt aktiviteter for spillere med udviklingshandicap/autisme eller intellektuelt handicap (kategori 2) som internationalt også betegnes som Special Olympics-spillere.
Golf kan spilles næsten uanset funktionsnedsættelse, og der spilles med nogle få lempelser efter helt almindelige golfregler. Golfsportens eget handicap-system giver de aktive en unik mulighed for, at handicappede og ikke-handicappede kan spille sammen på stort set lige vilkår. DGU og Parasport Danmark har i øjeblikket direkte kontakt med over 110 handicappede spillere fordelt på ca. 35 golfklubber landet over.
HGC har igennem de sidste ca. 10 år gjort en aktiv indsats på området – dels m.h.t. at inkludere spillere med forskellige funktionsnedsættelser i klubbens aktiviteter, dels ved at være vært for adskillige nationale og internationale paragolf events. Seneste event var i 2019, hvor vi havde arrangeret en landskamp mod Sverige
Træning i Helsingør Golf Club:
lubben har hver onsdag eftermiddag et åbent træningstilbud, hvor nye potentielle paragolfspillere har mulighed for at træne med klubbens egne dygtige paragolf-spillere. Til disse træninger er også paragolfspillere fra andre klubber velkomne. Tilbuddet løber fra ca. 1. april til efterårsferien i uge 42, og det har indenfor de seneste år resulteret i 3-4 ordinære medlemskaber.
Kontakt:
Har du spørgsmål vedrørende paragolf og onsdagstræningen, så er du velkommen til at kontakte Jesper Hviid som dels er ansat som paragolfkonsulent i DGU´s udviklingsafdeling, dels er frivillig i HGC's sportsudvalg. Jesper træffes på tlf. 4015 7660 eller jhv@dgu.org |
|
|
|
|
|
|
|