Se adresse

Lær at spille golf

LÆR AT SPILLE GOLF  

 

I Helsingør Golf Club har vi høj fokus på den nye spiller. Derfor tilbyder vi et effektiv og uforpligtende begynderforløber. 

I løbet af denne periode får du:

  • 3 måneders prøvemedlemskab i Helsingør Golf Club
  • praktisk undervisning med fokus på slag og teknik jf. de enkelte undervisningsforløb
  • teoretisk og praktisk undervisning i regler og etikette
  • mulighed for gratis at deltage i Mandagsmatcherne, som er vores ugentlige begyndermatch
  • mulighed for at låne golfudstyr
  • attraktive træningsforhold til fri disposition
  • mulighed for frit spil på vores 9-hullers-bane (par 3-banen)
  • mulighed for at vurdere helt uforpligtende, om golfsporten er noget for dig, og om du ønsker at fortsætte. 

Formålet med vores begynderforløb er at give dig en introduktion til golfsporten og at give dig de bedste forudsætningerne for at vurdere om golfsporten er noget dig og på sigt få mulighed for at få spilleret til på 18-hullers-banen.
 

Du kan vælge mellem 2 begynderforløb: 

Begynderforløb HVERDAG 

Begynderforløb WEEKEND 

Klik på det enkelte begynderforløb for at læse mere. 

 

Vi er med hele vejen 

I løbet af dit begynderforløb vil en mentor støtte og hjælpe dig med at takle de udfordringer, alle risikerer at løbe ind i som ny golfspiller i et nyt miljø. Har du ikke mulighed for at deltage i mandagsmatcherne, kan vi hjælpe dig i gang på andre måder – også hvis du fortsætter i klubben efter dit begynderforløb. Din mentor og vores nyspillerudvalg vil være der for dig. 

 

Efter begynderforløbet – hvad så?

Hvis du efter begynderforløbet ønsker at fortsætte i Helsingør Golf Club, skal du vælge det medlemskab, der passer til dig og det niveau, du er på.  

Fuldt medlemskab:
For at få fuldt medlemskab – og dermed ret til at spille på 18-hullers-banen samt få et DGU-kort – skal du bestå baneprøven og Dansk Golf Unions regelprøve (foregår over nettet). Læs mere om fuldt medlemskab her

Medlemskab til par 3-banen:
Er du endnu ikke klar til fuldt medlemskab, eller ønsker du af andre årsager ikke fuldt medlemskab, kan du vælge et medlemskab til par 3-banen. Her kan du spille, så meget du vil, og evt. opbygge de nødvendige færdigheder, der skal til for at opnå fuldt medlemskab og spilleret til 18-hullers-banen.  Læs mere om par 3-medlemskab her

Ønsker du ikke efter begynderforløbet at fortsætte med at spille golf, skal du ikke foretage dig mere, da din aftale med Helsingør Golf Club ophører efter begynderforløbet. Du skal dog huske at aflevere et evt. lånt golfsæt. 

  

Nyspillerne – dit fremtidige netværk

Hvis du bliver medlem i Helsingør Golf Club efter dit begynderforløb, har du mulighed for at deltage i en lang række golfaktiviteter sammen med andre nyspillere og klubmedlemmer.  

Ud over de tilbagevendende mandagsmatcher afholder vi f.eks. tre Spil-og-Spis-arrangementer, hvor vi spiser sammen i klubhuset og modtager præmier. 

Vi har desuden tradition for en årlig udflugt til Sverige, hvor vi spiller turnering og spiser frokost.  

Herudover er der – typisk uden for golfsæsonen – enkelte aftenarrangementer, hvor vi mødes og hører om diverse golfrelaterede emner. 

Når dine færdigheder overhaler begynderniveauet, kan vi i klubben tilbyde andre fællesskaber – f.eks. en herre-, en dame- og en seniorklub – hvor du kan udvikle dig og blive udfordret på et mere avanceret plan og skabe nye netværk. 


Pris

Prisen for hele forløbet er kr. 1.175,-

Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970