Vi anvender Golfbox’s tidsbestillings- og betalingsmodul. Ved booking betaler du greenfee jævnfør vores priser på hjemmesiden. Hvis du er medlem af en af vores venskabsklubber gives der rabat, som automatisk fraregnes. Hvis du er inviteret til at spille med et medlem af Helsingør Golf Club (og ikke er flexmedlem i din klub) får du 20% rabat, når din booking, og betaling, foretages af din spillemakker fra Helsingør Golf Club.
Har du ændringer i bookingen, skal du henvende dig via mail til klubkontor@helsingorgolf.dk. Bliver du forhindret i at spille, refunderer vi din greenfee, såfremt vi har modtaget din mailbesked (anfør dato, spilletid og bane) op til 2 timer inden din starttid. Tilbagebetaling sker til det betalingskort, der blev anvendt ved betalingen.
|
| | Sådan kommer du til Helsingør Golf Club,
Gl. Hellebækvej 73 Helsingør
Kør ad motorvej E 4 mod Helsingør. Hvor motorvejen ender i KONGEVEJEN, fortsættes lige ud ad KONGEVEJEN imod Helsingør. Kør igennem den første rundkørsel.
Ved anden rundkørsel drejes fra i 3. afkørsel "KLOSTERMOSEVEJ, RING 3". Kør til enden af vejen, drej til højre ad ESRUMVEJ. Ved første lysregulering (OK-TANK på venstre hånd), drejes til venstre.
Fortsæt lige ud, til vejen slutter. Drej til venstre ad Gl. HELLEBÆKVEJ og fortsæt lige ud, ca. 1 km. Du passerer først Helsingør-Hallen på din venstre side. Kør ca. 600 m. helt frem til Ejler Jensensvej på højre side – så ser du golfklubben på venstre hånd.
Kommer du nord fra ad NORDRE STRANDVEJ, drejer du til højre ad CLASSENSVEJ og straks efter til højre ad GAMMEL HELLEBÆKVEJ.
Følg vejen som ovenfor anført.
Velkommen. |
|
|
|
|
|
|
|