Se adresse

Retningslinjer for udnævnelse til æresmedlem

Retningslinjer for udnævnelse af Æresmedlemmer
 

  1. Som Æresmedlem udnævnes medlemmer der været aktivt medlem i Helsingør Golf Club i sammenhængende 50 år.
Herudover kan medlemmer, der gennem deres virke og engagement i ikke under 10 år vedholdende har gjort en særlig eller ekstraordinær frivillig indsats til gavn for Helsingør Golf Club og dennes medlemmer udnævnes til Æresmedlemmer. En særlig og ekstraordinær frivillig indsats for foreningen kan for eksempel udmønte sig ved at medlemmet har:
  • udført et enestående og usædvanligt længere varende frivilligt arbejde i og for klubben,
  • virket på lederplan (eller været udvalgsmedlem) i en usædvanlig lang periode,
  • på værdig vis repræsenteret foreningen,
  • har været eller er en markant personlighed i klubben,
  • ved sin indsats have sat sig spor i foreningens historie, eller
  • udvist en længerevarende interesse for foreningens liv og virke.
Listen er ikke endegyldig.
  1. Indstilling af personer til Æresmedlem kan komme fra alle afdelinger, udvalg eller klubbens medlemmer og udnævnelse til Æresmedlem besluttes suverænt af den til hver tid siddende bestyrelse. Beslutningen offentliggøres på foreningens årlige generalforsamling, efter at bestyrelsen har sikret sig, at pågældende vil tage imod hæderen.
  2. En person der udnævnes til nyt Æresmedlem af foreningen inviteres særskilt til generalforsamlingen det år udnævnelsen finder sted og udnævnes på denne generalforsamling.
  3. Som nyt Æresmedlem modtager man ved udnævnelsen et særligt diplom, der bekræfter udnævnelsen, en fysisk gave (medalje/pokal/trofæ/vase) og en buket blomster.
  4. Æresmedlemmer bibeholder samtlige medlemsrettigheder og er kontingentfri de næste 12 måneder efter udnævnelsen.
  5. Hvis et Æresmedlem udtaler sig krænkende, taler nedsættende om klubben eller bryder klubbens vedtægter og retningslinjer, vil dette blive behandlet i bestyrelsen, som i sådanne tilfælde suverænt kan afgøre, om personen skal fratages sin status som Æresmedlem.

 

Vedtaget i bestyrelsen, den 13. december 2022

Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970