Se adresse

En superfrivillig

En superfrivillig

« Tilbage
Thomas Buchwaldt  -  
d. 2. juni 2025

Morten – en superfrivillig med hjertet i Helsingør Golf Club

Det er søndag aften, og der falder let regn over Helsingør Golf Clubs par 3-bane. Jeg støder på Morten Nielsen – iført højt humør og med et fast blik i øjnene – mens han er i gang med at sætte pinde op til opmåling af par 3-hullerne. Det er præcis sådan, man møder Morten: engageret, praktisk og fuld af drive – også når det regner, og de fleste andre er gået hjem.

Morten Nielsen er 43 år, født og opvokset i Helsingør – en ægte helsingoraner. Siden 2002 har han været medlem i Helsingør Golf Club og har også lokket flere af sine familiemedlemmer med til at blive en del af klubben, og det er tydeligt: HGC er mere end en golfklub for Morten – det er en livsstil.

All-in på frivillighed

Frivillighed er ikke noget, Morten gør halvhjertet. Tværtimod. Han er involveret i en lang række udvalg: Nyspillerudvalget siden 2017, Jubilæumsudvalget og Handicapudvalget – og så er han derudover både banecensor og range manager. Dertil kan han så nu skrive landmåler for Helsingør Golf Club på CV’et.

Projektet omkring at opmåle banerne startede i det små og har lige så stille udviklet sig til ikke kun at omfatte den store bane, men nu også par-3 banen. Centrale punkter bliver målt op - og ikke mindst bliver forskellige installationer opmålt og markeret. Det har vist sig at flere elementer under jorden, ikke har været kortlagt eller kortlagt forkert.
“Jeg kan godt lide at nørde lidt med det – og på computeren kan jeg rigtig få styr på kortene over banen”, siger Morten.

Frivillighed giver gode oplevelser

Men Morten nøjes ikke med møder og målinger. I nyspillerudvalget, hvor han i tidernes morgen startede sammen med sin faster Jytte, er han med til at gøde nye golfspilleres interesse for spillet, og se dem spire fra kaniner, der laver luftslag til fuldbyrdede golfspiller, der skal aflægge storbaneprøve.
I dag står Morten for afvikling af mange af matcherne i udvalget – og har indført flere af sine egne matchformer, som eksempelvis ”Udvalgets hævn”, ”Nissegolf for ikke at snakke om ”natgolf” og ”Ryder Cup”.
Han er også manden, der trådte til, da et stort træ væltede på hul 9 under en nyspillermatch, og sikrede at alle blev informeret, og at matchen kunne fortsætte. Og så var der den aften, hvor han stod med en gruppe nyspillere på hul 12, da sprinklersystemet pludselig gik i gang. Det blev en lidt mere våd omgang end planlagt, hvor spillerne måtte putte mellem sprinklerne sprøjten. Men også det tog Morten med et smil.
“Hvis man synes, det er sjovt, hvorfor skulle man så ikke dedikere sig?” spørger han – og det er netop den holdning, der gør Morten til noget særligt. Hans tilgang er ikke kun præget af engagement og loyalitet, men også af godt humør og lysten til at gøre en forskel.
I en klub som vores, hvor fællesskabet er lige så vigtigt som fairwayen, er Morten en en kæmpe gave.

Tak for indsatsen, Morten – klubben ville ikke være den samme uden dig.

Morten er af klubben indstillet til, DGU's initiativ for at gøre opmærksom på den store frivillige kraft, der er i de danske golfklubber, Hverdagens Golfhelte.

[Skulle du også have lyst til at blive frivillig i HGC, så tag endelig fat i vores club manager, Marco.]
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
2. juni 2025
En superfrivillig
Mød Morten – en ægte superfrivillig i HGC!
Læs mere
12. maj 2025
HJÆLPERE SØGES TIL DANMARKSTURNERINGEN 24. OG 25. MAJ
Kom og giv en hånd med, når vores elitespillere i deres kamp for oprykning og mesterskaber!
Læs mere
7. maj 2025
Nyhedsbrev | Maj 2025
Læs bl.a. om De seneste opdateringer fra banen og status på vores robotplæneklippere, Muligheden for at vinde en rejse til Sydkorea, Kontingentopkrævning for andet halvår og Masser af træningstilbud og fittings i maj og juni.
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
klubkontor@helsingorgolf.dk

Bank: Nykredit Bank
Reg nr. 8117
Konto: 0002294278  

PBS-nummer
2819988  

SWIFT/BIC-kode
NYKBDKKK  

IBAN-nr.
DK5281170002294278
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970