Se adresse

Vi vender tilbage til start på hul 1 – vigtig information om banestart

Vi vender tilbage til start på hul 1 – vigtig information om banestart

« Tilbage
Thomas Buchwaldt  -  
d. 11. april 2025

Update | 12. april - Status på skiftende starthuller – og hvorfor vi pt. starter på hul 1

 
Der er kommet nogle spørgsmål omkring beslutningen  om at stoppe med skiftende starthuller, og derfor vil vi gerne give lidt mere baggrund.
 
Der er stadig en klar ambition om at kunne skifte starthul – både for at fordele slid på banen og for at give især 9-hullers spillere mulighed for at spille hul 10-18.
Men pt. kan vi ikke tildele slag korrekt i den opsætning, vi har i GolfBox. Og dermed vil en runde med start på hul 10 ikke være hcp-tællende. 
Det kan vi ikke tilbyde, hverken medlemmer eller gæster. 
 
At der tilsyneladende har været mindre liv i klubhuset, når der har været start på hul 10, har kun været en supplerende faktor.
 
Vi arbejder på en løsning, og håber at kunne begynde at vende banen igen i løbet af sæsonen.
 

Fejl i scorekort vs. GolfBox – hvad sker der?

 
Vi har fået flere henvendelser om uoverensstemmelser mellem det trykte scorekort og de oplysninger, man ser i GolfBox – særligt ved spil fra tee 48.
 
Fejlen skyldes en afrunding i handicappet helt nede på 10. decimal! Det lyder måske nørdet – og det er det også. GolfBox er klar over fejlen og deres udviklere arbejder på en løsning.
 
GolfBox anbefaler, at man altid holder sig til det handicap, der vises i systemet – da det er mere præcist end det, der vises på det trykte scorekort.
 
En mulig forklaring på, at fejlen opstår netop nu og ikke sidste år, kan være, at baner og rating er blevet opdateret – men det er endnu blot en teori.
 

Vær også opmærksom på:

Der kan være forskel på, hvor mange tildelte slag man har på de første ni huller, alt efter om man spiller 9 eller 18 huller. Det skyldes, at banens rating er forskellig alt efter spillets længde.
 
Også her følger vi sagen og giver lyd, så snart der er nyt fra GolfBox.

Vi har i foråret eksperimenteret med at lade spillet begynde på hul 10 i lige uger og hul 1 i ulige uger. Dette blev gjort for at sikre en mere jævn belastning af banen – og for at give flere medlemmer mulighed for at prøve at spille hul 10-18.

Desværre har forsøget vist sig at give nogle udfordringer, som vi ikke kan løse tilfredsstillende på nuværende tidspunkt.

Derfor har vi besluttet at gå tilbage til altid at starte på hul 1 – uanset uge.

Hvorfor ændrer vi tilbage?

GolfBox understøtter ikke korrekt banestart fra hul 10 

Det kræver i praksis, at vi har to særskilte baner sat op – og at slag tildeles forskelligt afhængigt af, hvor man starter. Det er teknisk kompliceret, og pt. betyder det, at runder spillet med start på hul 10 ikke er handicaptællende, da banen ikke er ratet korrekt.

Mindre liv i klubhuset

Både restaurant og shop har meldt tilbage, at der er mindre aktivitet i klubhuset, når spillet starter fra hul 10. Det går ud over både livet i og omkring klubhuset – og det ønsker vi at tage hensyn til.

Hvad sker der nu?

Allerede fra næste uge vil alle bookinger igen starte fra hul 1 – præcis som før forsøget blev indført. Vi holder naturligvis øje med udviklingen af GolfBox og tager gerne muligheden op igen, hvis systemet på sigt forbedres.

Tak for jeres forståelse.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Helsingør Golf Club

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
18. april 2025
Langbordsspisning | 2. maj
Læs mere om den kommende langbprdsspisning.
Læs mere
16. april 2025
Fællestræning for NYGOLFER
Thomas Dam Nilsson tilbyder 4 gange fællestræning for nye golfspillere
Læs mere
14. april 2025
Nyt Begynderforløb i Helsingør Golf Club
Fire ny golfere og forhåbentligvis fremtidige medlemmer mødte op til introduktion og træning, og tog hul på det 12 uger lange prøvemedlemskab.
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
klubkontor@helsingorgolf.dk

Bank: Nykredit Bank
Reg nr. 8117
Konto: 0002294278  

PBS-nummer
2819988  

SWIFT/BIC-kode
NYKBDKKK  

IBAN-nr.
DK5281170002294278
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970