Helsingør Golf Clubs Historie


 HGCs historie strækker sig tilbage til 1927. Du kan her læse om starten. Hvis du er interesseret, kan du downloade den fulde histore, som Erik Fersner har skrevet. Den fulde historie er 40 sider lang og findes som Adobe Reader (PDF) fil. Klik her for at downloade alle siderne..
 

Endelig lykkedes det

Det var redaktør Odin Kuntze, der tog initiativet til stiftelsen af Helsingør Golf Club for godt 87 år siden, men det var ikke første gang, man forsøgte at komme i gang med at spille golf i Helsingør. Direktør Anders Jensen fra Hotel Marienlyst havde tidligere uden held forsøgt at skaffe sit hotel verdensry med en bane på den eksercerplads, der hørte under militæret på Kronborg. Forsøget mislykkedes, og i stedet blev alt det udstyr, han havde anskaffet til banen, stuvet væk i en kælder på hotellet. Senere skænkede Anders Jensen dog det hele til den nye klub.
I 1927 lykkedes det altså endelig. På et møde den 17. januar i Det kgl. Priviligerede Skydeselskabs lokaler i Helsingør kunne man præsentere udkastet til en kontrakt fra Krigsministeriet på leje af den militære eksercerplads for 350 kr. om året. Kontrakten blev godkendt, og bestyrelsen konstituerede sig meget praktisk med kaptajn O. Berg fra Kronborg som formand og redaktør Kuntze som sekretær. Samme aften blev kontingentet i øvrigt fastsat til 36 kr. årligt for voksne, 50 kr. for ægtepar og 18 kr. for juniorer. Greenfee skulle koste den nette sum af 3 kr. om dagen. Initiativtagernes planer bliver senere præsenteret ved et orienteringsmøde på Jernbanehotellet den 28. marts samme år, og Helsingør Golf Club er en realitet med 18 medlemmer.

I lære som plæneklipper
Allerede senere samme år går man i gang med at spille golf på den første primitive bane, som klubben har anlagt på eksercerpladsen. Der blev lavet teesteder og klippet små, runde felter, der skulle gøre det ud for greens. Foran disse var der klippet lidt større arealer. Det skulle forestille fairways. Maskinparken bestod fra starten af en almindelig håndplæneklipper til havebrug, og det var en af læredrengene fra Kuntzes trykkeri, der tog sig af klipningen i sin fritid.
Heldigvis fik man samme efterår tilbud fra Helsingør Magistrat om at låne en motorslåmaskine for 2 kr. i timen inkl. fører. Det løste problemerne, indtil man i slutningen af 1929 havde kræfter til at gå i gang med at indhente tilbud på klubbens egen maskine. Det skulle være en 30” eller 36” Dennis motorklipper med 4½ hestes motor. Som Kuntze udtrykker det: “Mindre kan ikke klare det. Terrænet er jo stærkt bakket og græsset kraftigt.”
Den gamle traktor burde være endt på golfmuseet i Vejle. Den havde to kæmpemæssige baghjul af jern, og den relativt lille motor havde uhyre besvær alene med at dreje hjulene rundt, hvorfor der altid stod en dampsøjle op fra køleren, når den var i gang. Men den repræsenterede et enormt fremskridt for klubben, og spillemulighederne forbedredes væsentligt i løbet af kort tid.

Et kort bekendtskab

Man fik også både ansat og fyret en kombineret træner og greenkeeper fra Skotland. En “golfpædagog”, som en lokal avis kaldte ham. At bekendtskabet blev kort skyldtes, at han viste sig “at være alvorligt arbejdssky og i øvrigt ganske uduelig som træner.” Han blev derfor hurtigt erstattet af en flittig afholdsmand med større pædagogiske evner.
Den 25. maj 1930 var man klar til at indvie den første egentlige 9 hullers bane. Den strakte sig fra bondegården “Lille Godthaab” på Gammel Hellebækvej - den røde gård, der ligger på venstre hånd lige før Helsingør Hallen. Det er der, hvor løberne nu har til huse. Banen dækkede i øvrigt det meste af det areal som fodboldbanerne og Helsingør Hallen med dens parkeringspladser optager nu. Det punkt, der den gang i 1930 var længst væk fra byen, var vores nuværende 7. green. Senere er banen som bekendt rykket længere og længere væk. I dag er 7. green det sted på banen, der ligger nærmest byen.
Indvielsesfesten blev holdt under åben himmel. Man havde endnu ikke noget klubhus og måtte klare sig med militærets depothus, hvis man skulle have tag over hovedet. Allerede i 1932 fik man imidlertid lov til at tage en del af “Lille Godthaab” i besiddelse som klubhus, men gården var i starten i temmelig ringe stand.
Erik Fersner

 

daennosv