Wiibroe Cup blev en stor succes
|
|
Wiibroe Cup blev en stor succes
|
| |
|
Vejret var godt, spillerne var gode, medlemmerne overholdt forsamlingsrestriktionerne til punkt og prikke. Danmarks Radio var på pletten og fik lavet flotte indslag, både live søndag morge og til TV-Avisen samme aften, Dagbladet mødte også op, og alting fungerede stort set som man havde planlagt.
Læg dertil, at vores egne spillere igen leverede gode præstationer i stærkt selskab. Jo, Wiibroe Cup 2020 blev en succes.
Mange medlemmer har nok ærgret sig over at banen var lukket både lørdag og søndag i pinsen på grund af turneringen, men de har forhåbentlig fået spillet en anden dejlig bane og kan så glæde sig over, at Wiibroe Cup gav HGC overordentlig meget positiv omtale; både på grund af det sportsligt stærkeste felt i mands minde og fordi DR søndag kom forbi og lavede fine indslag - både live til morgenfladen og til TV-Avisen samme aften. Har I ikke set indslagene så kan de streames på dr.dk. Stor tak til nyspiller Jesper Hersbro for beredvilligt at stille op og fortælle om hvor glad han og hans kone er blevet for at begynde at spille golf i HGC!
Filippa Svejstrup Guldberg leverede en stjernepræstation i Pigerækken, da hun søndag gik en 72'er (+1) og sluttede på andenpladsen i pigerækken, bare ét slag fra sejren. Havde det ikke været for en tripplebogey på 15. hul, så kunne Filippa have vundet eller kommet i omspil, men præstationen var på alle måder mere end godkendt. Det samme kan man sige om Kajse Stie Landstrøm og Oliva Grønborg, der delte 9. pladsen i den utroligt stærke damerække, som blev vundet af Emily K. Pedersen efter omspil med Amalie Leth-Nissen. LPGA-proen Nicole Broch Larsen blev nummer 4. og Nanna Koerstz Madsen blev nummer 18, to pladser efter den tredjebedste HGC-pige, Anna Høybye Schmidt.
Hos herrerne blev det hele først afgjort sent søndag aften, da Jacob Skov Olesen besejrede Hamish Willian Brown på tredje omspilshul. Her blev bedste HGC'er Mathias Hasenschwandtner som delt 58'er, men Jonathan Gøth-Rasmussen, som i turneringer repræsenterer Søllerød nu om dage, blev delt 7'er. Se resultaterne her.
Politiet kom forbi lørdag og tjekkede at alt var som det skulle være i forhold til de mange corona-restriktioner, og de havde intet at anmærke. Også søndag forløb alting godt, selvom der blev lige tæt mellem publikum da damerækken skulle finde sin vinder. Alle var dog søde til at følge anvisninger fra den frivillige 'ordensmagt'.
Begge dage var der hyggelig stemning på terassen og spillerne var særdeles glade for både banen og den imødekommenhed der mødte dem. Tak til alle de frivillige - med turneringsgeneral Lisa Drevsholt i spidsen - der tilbragte utallige timer på banen med at sørge for at alting forløb perfekt. |
|
|
14. juli 2025
Afslutning på endnu et begynderforløb Søndag den 13. juli afsluttede endnu et begynderhold deres første etape på rejsen ind i golfsporten
Læs mere |
|
9. juli 2025
Nyhedsbrev | Juli 2025 Læs bl.a. om implementeringen af robotplæneklipperne, status på økonomien, aftale med Hørsholm GK, et øget fokus på rekruttering og yngre medlemmer og ikke mindst Helsingør Ugen.
Læs mere |
|
30. juni 2025
AFSLUTNING MED BEGYNDERFORLØB 1
Læs mere |
|
|
|
|
|
|