Tilmelding er nu åben i GolfBox.
Kig efter TILMELDING TIL REGIONSGOLF 2025 i december 2024. ( Tilmelding inden den 1. dec. 2024)
Hvorfor skal du med?
Hvis du er i tvivl, så spørg blot nogle af de mange deltagere fra sidste år.
Eller læs mine gode oplevelser på Facebook-siden: HGC – SPORTSAFDELINGEN.
Eller bliv inspireret af følgende:
RegionsGolf er en amatør turnering, hvor man kæmper mod andre klubbers hold.
Spilformen er Hulspil, så det eneste “krav” er, at du bruger 1 slag mindre på 10 ud af 18 huller end din modstander 😊
Hvornår spiller man?
Matcherne spilles i perioden April – Juni; 6 matcher, 3 udebane og 3 hjemmebane.
(Hvis man er dygtig som spillerne i SuperVeteran C, så fortsætter man til Slutspillet i August !)
Matcherne spilles normalt tirs- eller fredag efter kl. 16.00.
Hvor spiller man?
Vi spiller altid på baner i Nordsjælland, enkelte gange i Københavns området.
(Jeg har gennem 4 år spillet: KGK Dyrehaven, Værløse, Vallensbæk, Søllerød, Rungsted, Hørsholm, Nivå, Kokkedal, Hillerød, Hornbæk og selvfølgelig en masse gange HGC 😊.
Hvem spiller man mod?
Altid sig selv – man vil jo gerne gøre det godt. Men ellers er det nogle dejlige, hjælpsomme og venlige modstandere jeg har mødt alle steder.
Matcherne er inddelt efter HCP, og efter alder. Så det er altid en modstander som 3-putter lige så mange gange som jeg selv gør. Eller laver en skrækkelig Draw ud i Roughen. Så bander vi / griner lidt af det, og kommer videre.
Skal man spille ALLE matcherne i sæsonen (= 6 matcher)?
Nej, og selv om man gerne vil, så skal alle jo gerne på Holdlisten, så matcherne skal fordeles. Eller der kan være matcher man ikke kan deltage i – man tilmelder selv hvilke dage man er interesseret i. Så det er meget op til dig selv.
Får man præmier, hvis man taber sin Kamp?
Ja, da 😊. Matchen er en gruppe-match, hvor man spiller om max. 11 point.
2 point pr Single kamp, 3 point pr Mix kamp.
Så hvis HGC opnår 6 point, så vinder vi matchen samlet.
Præmien? En god følelse og en selv-betalt hyggelig spisning efter hver kamp med 5 andre HGC spillere og 6 modstandere.
Men også socialt samvær og venskaber i andre klubber, hvor jeg altid er velkommen til at spille igen med et lokalt medlem, hvis jeg får lyst.
Hvad skal jeg betale?
Tid! 1-2 timers fri, alt efter hvor fleksibel dit arbejde er. Man skal være tilstede min 30 min før første Tee-Time i klubben.
Green-Fee er gratis, men der er IKKE gratis opvarmningsbolde alle steder.
Jeg håber du er inspireret og har lyst til at deltage i 2025 REGIONSGOLF.
Jeg er sikker på, du vil synes om det.
Med venlig hilsen,
Michael Friis Sundstrup
|