Kære Ophelia medlemmer
Restauranten i Helsingør Golf Club
Lige nu har vi udfordringer at tackle i Helsingør Golf Club, hvilket smitter af på Ophelias aktiviteter.
Lad os håbe, at tingene falder på plads i løbet af et par uger, men indtil da er vi lidt frit svævende i luften med hensyn til at afholde middag, præmieoverrækkelse og have gæster på besøg.
Information om onsdag den 17. maj følger separat.
Link til elektronisk indberetning
Med omgående virkning udsender vi kun link til indberetning af elektronisk score på mail. Golfbox har hævet prisen per sms til 1 krone; set på en hel sæson kan vi godt bruge det beløb til noget andet.
Hvis du ikke har mail på din telefon, kan du tage et billede af dit scorekort, inden du lægger det i kassen i omklædningsrummet og derefter indberette din score fra din PC derhjemme.
Venskabsmatch i Hornbæk den 27. juni
Hornbæk dameklub Lochers Piger har inviteret Ophelia til venskabsmatch den 27. juni kl. 09.00 i Hornbæk. Gunstart kl. 09.00, stableford i to rækker, udlevering af scorekort kl. 08.00-08.30. Efter matchen er der mulighed for smørrebrød, som koster 85 kr. Præmieoverrækkelse kl. 14.00.
Tilmelding og betaling i golfbox via dette link: https://golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030#/competition/3977304/info
Tak til Hornbæk for at tage initiativ til at fortsætte traditionen. Vi glæder os til at se jer på Hornbæks dejlige bane.
Afsluttende bemærkninger
Husk at tilmelde dig Ophelias matcher i Golfbox. Vi anbefaler, at du tilmelder dig hele sæsonen på en gang. Så er der ro på, og du kan koncentrere dig om spillet og om at bestille tider. Og endnu engang tilmelding til enten 9 eller atten huller.
Vi glæder os til sæsonen og håber på, at storm og køligt vejr snart bliver afløst af varmere vinde.
De bedste hilsner og ønsker om en dejlig aften
På bestyrelsens vegne
Hanne Koldkjær |
|
|
28. juni 2025
Sommerudflugten til Køge Golfklub den 16.7. aflyses Vi sætter en match op i GolfBox hjemme i stedet for ...
Læs mere |
|
17. juni 2025
Nyhedsbrev juni 2025 Læs om midtvejsmatchen, sommertur til Køge og meget mere
Læs mere |
|
21. maj 2025
Nyhedsbrev maj 2025 Sæsonen er godt i gang,
Læs mere |
|
|
|
|
|
|