Kære medlemmer.
Sæson er slut… Men det betyder ikke at vi ikke skal ses mere, for vi er slet ikke færdige. Mere om det længere nede, men lad os først lige runde torsdagsmatcherne af, og nørde lidt statistik.
Årets Holger
Det blev som bekendt endnu engang Boo Sørensen som satte sig øverst på tronen. Med en samlet score på 73 point, for kun 12 registrerede runder, var Boo for 3 år i træk urørlig og så sig aldrig tilbage da han først havde indtaget 1. pladsen.
Traditionen tro blev Boo hyldet med de flotte ord fra sagnet om Holger, og til drukket af det hellige krus.
Boo blev også vinderen af den samlede Eclectric, hvor han sluttede med 59 slag!
ÅRETS HOLGER:
- Boo Sørensen
|
73 point |
- Aksel Lind
|
69 point |
- Peter Bjerregaard Flindt
|
68 point |
HOLGER ECLECTIC:
- Boo Sørensen
|
59 slag |
- Michael Mortensen
|
60 slag |
- Martin Nøhr
|
66 slag |
Talknuseren
Og så til lidt statistik. Vi har i år spillet 19 runder golf, haft en tur til Sverige og en afslutningsturneringturnering. Lidt ligesom køerne når de skal på græs, så har vi været bedst til at melde os til i starten af året, hvor vores åbningsmatch var den højeste score med hele 90 tilmeldte.
Det fandt dog et lidt mere naturligt lejde da vi ramte juni mdr. og kom ned på 62 tilmeldte, som også endte med at blive gennemsnittet for tilmeldinger til matcherne.
I A/B rækken er årets første match høj scoren, hvor der var henholdsvis 20 deltagere i A-rækken, og hele 27 deltagere i B-Rækken. C-Rækken ventede til 3 match med at slå deltager rekord, hvor der til gengæld toppede med hele 28 spillende deltagere.
Hvis man nørder endnu mere ned i tallene, så er der blevet spillet 952 runder golf i Holgers Drenge, fordelt på de 3 rækker. Desværre har det også vist sig at knap 18% af dem der melder sig til turneringer, ikke møder op. En lille fun fact er at det tager ca. 30 sekunder manuelt at ændre en spiller inde i golfbox, så han ikke står som spillende, men i stedet som NS. Det betyder at bestyrelsen i år har brugt 1 time og 18 min på at taste for ikke fremmødte spillere.
Tallene viser også at der i B-rækken er blevet spiller næsten 30% flere runder end A-rækken og 12% flere runder end C-rækken. A-Rækken er til gengæld den række hvor de er bedst til at taste score, og møde op. Her er der kun 2-3 spillere der ikke er mødt op, hvor det i de 2 andre rækker er 3-4 spillere pr. gang der laver en No Show.
Række |
A-Række |
B-Række |
C-Række |
Tilmeldte spillende golfere |
274 spillere |
358 spillere |
320 spillere |
Tilmeldte men No Show |
44 spillere |
64 spillere |
60 spillere |
Gennemsnit pr. runde |
16,1 / 2,5 NS |
21,1 / 3,7 NS |
18,8 / 3,6 NS |
Runderne er fordelt på 120 spillere der alle har spillet min. 1 runde. Af de 120 spillere er der 3 spillere der har spillet alle 17 runder, Michael Mortensen, Martin Nøhr og Rasmus Bjerregaard. Desværre er der også hele 70 spillere der har spillet mindre end 10 runder i år. Og hele 13 spillere der kun er nået 1 runder. Der er 74 spillere der i år har lavet en No Show, og 2 spillere der står for 12 af dem, med 6 stk hver.
De sidste tal vi dykker ned i, er de to par 3 huller, hvor der har været tættest på pinden. I starten af året blev der i gennemsnit brugt 4,5 slag på Hul 4, hvor der i slutningen af året kun blev brugt 3,7 slag. Om hullet er blevet større i løbet af året, eller om vi er blevet bedre, er ikke til at sige.
Omvendt er hul 13 kun blevet sværere i løbet af turneringen. For her begyndte vi med at bruge 3,9 slag for at få bolden i hul, og sluttede af med at bruge 4,2 slag.
Generalforsamling og vinterturnering
Som nævnt i den første del af brevet her, så skal vi se meget mere til hinanden.
D. 13. november afholdes årets generalforsamling, hvor vi starter med spil på par3 banen, og derefter afholder generalforsamlingen.
Det koster 50,- at deltage, og der vil til generalforsamlingen være en let frokost. Tilmelding sker via golfbox
Dagsorden mm. Vil blive udsendt via mail, og skulle du have mod på at træde ind i bestyrelsen, så leder vi efter 2-3 mand der kan styrke os. Har du spørgsmål så prik endelige nogle af de nuværende bestyrelsesmedlemmer på skulderen, og hør mere.
Lørdag d. 10. december vil der blive afholdt julematch. Julematchen er første tiltag på at strække sæsonen lidt længere og forsøge at lave Holgers Drenge aktiviteter hele året rundt. Tilmelding sker også via golfbox.
Sponsorer
Vi har igen i år oplevet en stor tilslutning til sponsering af vores turneringer, og vi skal i den forbindelse huske at takke dem alle. Så en kæmpe tak til:
Prøvestenens Vinhandel |
Fiskehuset Espergærde |
Gunner Svendsens Gulve |
Helsingør El-Teknik |
X-Golf |
Meier Installation A/S |
Quickpoint |
Mosberg Vin |
|
Skulle du gå og overveje om du eller en du kender, skal være sponsor næste år, så tager vi allerede nu imod det med kyshånd. Det koster ca. 600,- at sponsorere en match, og der er ikke begrænsninger på, hvor mange man må sponsere. For at komme sponsorer kan du kontakt Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com.
/Holgers Drenges bestyrelse |