Kære medlemmer
Nu er det lige om lidt banen åbner, og vi igen kan komme i gang med vores torsdagsmatcher. Vi i bestyrelsen glæder os utrolig meget til at se jer alle igen, og vi har forsøgt at imødekomme alle de gode besvarelser vi har fået på sidste sæsons evaluering.
Den største ændring i år, bliver at vi fremadrettet skal spille i 4 rækker. De 4 rækker er et forsøg på at matche alle, så det er mere lige fordelt hvem man møder i sin egen række.
Samtidig har det også givet os en mulighed for at inddele hvilke Teesteder der skal spilles fra, så det matcher de forskellige rækker, og alle får mest ud af spillet.
Simulatorgolf – Eagleclub
Onsdag blev der tyvstartet på sæsonen, idet Eagleclub lagde rammen om en omgang simulatorgolf, hvor de sidste unoder kunne rystes af.
17 medlemmer fordelt på 6 bokse havde indskrevet sig, og banen der skulle spilles, var Aurora Anguilla Resort & Golf Club. En åben bane, hvor vandet er i spil på flere slag, og hvor spilleren der slår lige, bliver belønnet.
Efter en kort instruktion til hvordan der skulle puttes, og maskinen betjenes så var alle mand klar. Det blev en hæsblæsende runde, hvor et par stykker kunne trække sig tilbage med 40 point, men hvor man skulle være endnu skarpere for at vinde.
Dagens helt store vinder blev Anders Thorngaard der med hele 48 point, tog en suveræn sejr, foran Thomas Buchwaldt, der måtte ”nøjes” med 44 point.
3. pladsen måtte ud i omspil, og efter 2 huller var det Martin Midtgaard der kunne strejke hænderne i vejret og lade sig hylde som 3’er.
Sæsonen er dermed næsten skudt i gang, og det ligner at man igen i år skal være ekstra skarp for at følge med førerfeltet.
Holgers Drenge Turnering – Hvordan er det nu?
Alle turneringerne for 2023 er allerede lagt ind i golfbox, og vil løbende blive åbnet så man kan tilmelde sig dem. Det er derfor allerede nu muligt at pege de turneringer ud hvor man virkelig skal peake.
For at deltage i turneringen skal man have tilmeldt sig senest onsdag kl. 18.00, via golfbox. Ved enkelte turneringer ligger fristen et par dage før, så det kan godt betale sig at holde øje med golfbox, så man ikke misser en tilmelding den dag man laver 40 point.
På selve dagen vil der om morgenen blive skrevet ud på facebook hvad vi spiller. Det vil selvfølgelig også kunne ses på selve turneringen så der ikke er tvivl. Det er dig som spiller der har ansvaret for at være opdateret, og det kan godt betale sig at læse ekstra, nu hvor der er flere rækker og forskellige teesteder.
Som tidligere fortalt så er vi gået 100% digitalt i år, hvilket betyder at alle indtastninger skal ske via den kode du modtager på mail. Det betyder også at det er vigtigt at du har adgang til den mail du har registreret dig med på golfbox. Alt indtastning skal være klaret inden kl. 22.00 hvor vinderen bliver udråbt.
Hvis du ikke har modtaget kode på dagen, så kontakter du Rasmus – rb@rbbyggeraadgivning inden kl. 10.00 på dagen.
Tættest på pinden
Vi forsøger igen i år med tættest på pinden konkurrencer. Derfor har vi igen brug for jeres hjælp som medlemmer.
Det betyder at når du kommer til din tid, så skal du huske at kontrollere om de 2 kasser er lagt ud til hul 4 og hul 13. Kasserne står i herreomklædningen på hylden over bænkene.
Konkurrencen kører hele dagen, men der kan kun registreres hvis kassen er ude. Så husk at kontrollere dette.
Om aftenen, skal kasserne tilbage på plads. Vi som bestyrelse forsøger at holde øje med hvem der går ud som sidste bold, men vi har brug for I hjælper med det samme. Så ved du at du er sidste Holgers, så tag kasserne med ind, og stil dem på plads.
Skovtur – Først til Mölle
Vi skal igen i år et smut til Sverige på vores skovtur. Traditionen tro så ligger turen første fredag i juni (d. 2. juni).
Denne gang er det Mölle golf der har sagt ja til at få os på besøg. Mölle golf er en af de få baner der tilbyder at man kan spille midt i et naturreservat, med fantastisk natur rundt om, og på banen.
Oprindelig havde vi fået lov til at komme med 48 pladser, men da de første 46 pladser blev revet væk, har vi forhørt os, og fået lov at komme med yderligere 4 deltagere, så det totale antal pladser bliver 52.
Tilmelding og betaling sker via golfbox på linket her.
Genindmelding – Alt er digitalt nu
Vi har i år valgt at genindmeldelse skal se via Golf Box. Dette er for at vi lettere kan håndtere tilmeldingerne, og for at spare tid for vores kasserer, der ikke længere skal jonglere forskellige mobilepay indbetalinger. Det betyder at du som medlem blot skal melde dig til turneringen: Holgers Drenge - TILMELDING TIL SÆSONEN 2023
Her betales direkte ved tilmelding, og efterfølgende kan du melde dig til torsdagsmatcher. Vær opmærksom på, at man selvfølgelig ikke kan deltage i torsdagsmatcher uden at være medlem.
Betaling til fællesspisning og andre aktiviteter
Den digitale løsning har også givet os mulighed for at afregne direkte ift. eks. skovturen eller med restauranten til fællesspisninger. Det er derfor sådan, at du fremover ved tilmelding til fællesspisningerne skal betale via Golf Box, inden du kan deltage i disse. Det er både for at gøre det nemmere for os, men også for at sikre, at Anders og Carina ikke står med spillere, der udebliver og derfor ikke får betalt.
med ud, hvis man er mere komfortabel med det.
Sponsorer
Skulle du gå med en sponsor i maven, eller kende en der kunne være interesseret i dette, så er det nu man skal slå til. Sponsoraterne kan være enten gavekort til din virksomhed, eller bare en betaling hvor vi hjælper med præmierne.
Det koster ca. 600,- at sponsorere en match, og der er ikke begrænsninger på, hvor mange man må sponsere. For at blive sponsorer kan du kontakt Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com.
På vegne af Holgers Drenges bestyrelse
Rasmus
Holgers Drenges hjemmeside Holgers Drenges Facebook-gruppe |