Se adresse

Nyhedsbrev | Januar 2024

Nyhedsbrev | Januar 2024

« Tilbage
Thomas Buchwaldt  -  
d. 30. januar 2024
Kære medlemmer.
Vi skriver nu herrens år, 2024 i kongeriget Danmark.
Vinteren har siddet tungt på os i januar, men på trods af dette så går vi lysere tider i møde. Tilmeldingen til Holgers Drenge 2024 er åbnet, og hvis du ikke allerede har fundet vej til Golfbox, så kan du tilmelde dig her.
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om vores vinterturnering, sæsonstart, fællesspisninger og ikke mindst vores Skovtur d. 7. juni.
Rigtig god læsning.
 

Vinterturnering på Par 3 banen

I forbindelse med medlemsundersøgelsen, var der flere der efterlyste en mulighed for at Holgers Drenge kunne strække sig over vinteren, og vi kunne fortsætte det sociale i de kolde måneder.
Derfor blev der oprettet en Vinterturnering på Par 3 banen, hvor der spilles en ugentlig turnering fra mandag – søndag.
Tilmelding sker via golfbox, og udover at have en ugentlig turnering, så er der også en fungerende Order Of Merit Eclectic, hvor den samlede bedste vinder findes.
Turneringen vil fortsætte indtil vi kan komme på den store bane.
 

Sæsonen 2024

Sidste år forsøgte vi os med 4 rækker, og oprettede i den forbindelse en D-række for at udvide. Det har vi evalueret på, og er blevet enige om at fortsætte med i 2024. En af grundene til den 4. række var for at gøre det mere jævnbyrdigt i rækkerne, så man dystede mod spillere på ens eget niveau.
Noget af jeres feedback fra medlemsundersøgelsen fik på teestederne. Især tee48 var meget udskældt, og den har vi derfor valgt at droppe i år, så der i stedet spilles fra tee51. Det samme gør sig gældende i A-rækken hvor der var flere der ytrede ønske om at blive rykket frem fra tee59 til tee56 i stedet. Dette har vi også forsøgt at imødekomme, ved at lave færre turneringer fra backtee.
Så gentager vi succes med 2 makker turneringer, og udvider på den sociale front, så der i år bliver 2 gange hvor turneringen bliver med startliste, hvor man skal ønske enten formiddag eller eftermiddag, derefter generer Golfbox startlisten. Det skulle gerne være med til at mixe boldene, så man kommer til at spille med nogle man måske ikke har spillet med før.
Vi opfordrer selvfølgelig stadig til at man spiller bredt, og så vidt som muligt forsøger at undgå at gå i faste 4-bolde, men besøger alle medlemmer vi har i klubben.
Alle matcher er blevet oprettet i Golfbox, og vi vil løbende åbne for dem. I golfbox er det også muligt allerede nu at se hvornår fællespisninger/Præmieoverrækkelser ligger. Ligesom de sidste år er det et krav at man møder op til præmieoverrækkelsen, hvis man skal have sin præmie, eller ryger de tilbage i fællespuljen.
 

Tættest på pinden 2024

Vi har nævnt det i tidligere nyhedsbreve, på generalforsamlinger og ved andre sociale lejligheder, men nu sker det endeligt.
2024 bliver året hvor Holgers Drenge går 100% digitalt, og dropper den gamle ide med en kasse der skal tages med ud, og aldrig kommer ind igen. Vi har haft vores førende IT-ekspert på sagen, og han er kommet op med en næsten skudsikker løsning.
Tættest på pinden 2024 bliver derfor sæsonen hvor indtastning sker via en QR-kode ved hullet. Rent lavpraktisk bliver det sådan at der ved hul 4 og hul 13, vil være en QR-kode, som du scanner med din mobiltelefon, og derefter bliver du ledt hen til en hjemmeside hvor du kan indtaste hvor langt fra pinden du er landet. Det vil stadig være sådan at du selv skal måle, men overgangen til det digitale skulle gerne sikre at vi ikke mister kasser, men får det rigtige resultat ind hver gang.
Vi glæder os meget til at teste systemet af, og håber at det kan lette golfen for os alle, når vi ikke skal have hovedpinen over at have slået det bedste slag, for derefter at komme i tanke om at kassen ikke lige kom med ud.
Når vi nærmer os sæsonstart skal der selvfølgelig nok komme en grundigere intro til systemet.
 

Skovtur  - Turen går til Perstorps.

Perstorps Golfklubb danner i år ramme for vores skovtur, som ligger den første fredag i juni mdr. d. 7. juni. Afgang bliver tidlig morgen fra HGC, hvor bussen kører kl. 5:30 mod det svenske.
Der er i år plads til 48 mand, og vi har endnu engang fået stor hjælp fra Michael Koppelhus der har lovet at køre os sikkert i mål.
Prisen for turen bliver 500,- som dækker, bus/færge, bolde på range, Gunstart, præmier, Lunch med efterfølgende kaffe/the og kage.
Tilmelding sker via golfbox og det er efter først til mølle-princippet.

TILMELD DIG SKOVTUR MED HOLGERS DRENGE HER.
 

Sponsorer.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det er sjovest at vinde når der er en præmie. Derfor er vi også i 2024 på jagt efter sponsorater til vores turneringer, så der er lidt at spille om.
Vi fortsætter med samme system som sidste år, hvor du som sponsor enten kan købe dig til et sponsorat på 600,- eller komme med 4xgavekort af værdi min. 200,- til din forretning.
Igen i år er der ikke noget loft for hvor mange turneringer du må sponsorer, du skal blot kontakte Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com og fortælle ham om dit ønskede antal. 


Vigtige datoer at huske

  • 6. marts. Eagle Club
  • 4. april. Start på storbane m. spisning
  • 6. juni. Fællespisning
  • 7. juni. Skovtur til Perstorps
  • 15. august. Fællespisning m. vinbattle
  • 26. september. Afslutningsmiddag med kåring af årets Holger
  • 5. oktober. Holgers/Ophelia, eller afslutningsturnering
  • 10. november. Generalforsamling
  • 1. december. Nissematch
 
På vegne af Holgers Drenges bestyrelse
Rasmus
 
Holgers Drenges hjemmeside                                                         Holgers Drenges Facebook-gruppe
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
12. maj 2025
Nyhedsbrev Holgers Drenge | Maj 2025
Læs bl.a. om match med startliste, hvad man skal gøre, hvis man ikke deltage i en match, man er tilmeldt - og ikke mindst Skovtur 2.0!
Læs mere
8. april 2025
Nyhedsbrev Holgers Drenge | April 2025
Læs bl.a. om torsdagsmatcher, afslutningen af vintergolf og en oversigt over vigtige datoer.
Læs mere
21. marts 2025
Nyhedsbrev - Holgers Drenge | Marts 2025
Læs bl.a. om nye medlemmer, matcher, rækkeinddelinger, Årets Holger, tættest på pinden og ikke mindst skovtur... og Skovtur ver. 2.
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
klubkontor@helsingorgolf.dk

Bank: Nykredit Bank
Reg nr. 8117
Konto: 0002294278  

PBS-nummer
2819988  

SWIFT/BIC-kode
NYKBDKKK  

IBAN-nr.
DK5281170002294278
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970