Vi er nu trådt ind i det herrens år 2022, og I er forhåbentlig alle kommet rigtig godt i gang med dette. Vi kan allerede nu lytte os til, at flere medlemmer har valgt at drage sydpå, for at blive endnu bedre til golf og på den måde stå knivskarpt til sæsonstarten i april måned.
Holgers Drenge 2022 - Turnering
Som vi løftede sløret for i sidste nyhedsbrev, så vil der ske nogle ændringer i løbet af denne sæson. Den største bliver, at vi skal hylde fællesskabet endnu mere, ved at spille flere holdkonkurrencer.
Fællesturneringerne ligger allerede nu fast, og vil foregå ca. 1 gang om mdr. I den forbindelse vil det blive muligt at tilmelde sig en morgenstart, og en eftermiddagsstart. Derefter vil man blive tildelt en bold man skal spille i, og derefter skyde turneringen i gang.
Formålet med denne form er, at vi forhåbentlig kan lære endnu flere gode Holger-medlemmer at kende, og vi på den måde kan styrke sammenholdet.
Det er også allerede nu bestemt, at vi kommer til at skyde turneringen i gang d. 21. april, med en klassisk 9 hullers match, og torsdagen efter udvide til en ny matchform, hvor der skal spilles 12 huller.
Vi forventer, at turneringerne vil være tilgængelige på golfbox i løbet af februar/marts-måned, så I allerede der vil kunne booke jeres kalendere. Vi vil derfor også slå et stort slag for at man overholder deadlines for tilmelding, og afmelding. Det er et stort arbejde, når der efterfølgende skal rettes i turneringerne, så vær gode ved dit bestyrelsesmedlem og hold dig opdateret.
Nederst kan du se den foreløbig kalender.
Simulatorgolf – EagleClub
Onsdag d. 23. marts kl. 19.00 - 22.00 har vi fået muligheden for at afholde en simulatorgolf turnering hos EagleClub. Der er plads til 21 spillere, og banen vi skal spille, bliver afsløret på dagen. Til dem, der ikke har prøvet simulatorgolf, foregår det ved at man spiller en given bane, hvor man kommer de forskellige slag igennem. Alle dine slag bliver målt med en Trackman, der registrerer hvordan du rammer bolden, og derefter udregner, hvordan din bold flytter sig.
Boldens flugt vil du så kunne følge på storskærm, og nyde at det faktisk er muligt at få spin i en bold.
Tilmelding koster 270,- som betales til Holgers Drenge ved tilmelding. Alt tilmelding foregår via Golfbox her.
Der er i skrivende stund 22 medlemmer, der har genindmeldt sig i Holgers Drenge for 2022, men der er plads til mange flere.
Hvis I ikke allerede har meldt jer ind for den kommende sæson, så sker det ved enten at betale 350,- på:
MobilePay: 26518 eller
Bankoverførsel: Vores netbank konto 1551 – 12402368
HUSK VENLIGST AT ANFØRE MEDLEMSNUMMER OG JERES FULDE NAVN PÅ OVERFØRSLEN
Der er fortsat plads til at netop dit firma, kone, gode ven eller andet kan være med til at gøre præmierne endnu mere spændende i Holgers Drenge. Så skulle du kende nogen, der er interesseret i at sponsorere præmier til os, så sig endelig til.
Det koster ca. 600,- at sponsorere en match, og der er ikke begrænsninger på, hvor mange man må sponsere.
Er du interesseret i at blive, sponsor kan du kontakt Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com.
På vegne af Holgers Drenges bestyrelse
|