Se adresse

Nyhedsbrev | December 2021

Nyhedsbrev | December 2021

« Tilbage
Thomas Buchwaldt  -  
d. 6. december 2021

Kære medlemmer.
 
En lille julehilsen fra jeres nye formand og bestyrelse.
 
Vi har, efter en vellykket generalforsamling, afholdt det første bestyrelsesmøde i Holgers Drenge, og i den forbindelse konstitueret os. Efter en fintælling kan vi afsløre at posterne blev fordelt således:
Formand: Rasmus B. Bjerregaard
Kasserer: Flemming Hansen
Sekretær: Hans Bæk
Turneringsansvarlig: Per Fristed
Kommunikation: Thomas Buchwaldt             
Sponsoransvarlig: Dennis Kjeldsen

Holgers Drenge 2022

Vi er allerede nu begyndt at kigge ind i, hvad den kommende sæson skal byde på, og taget de input der er kommet til bestyrelsen, ind i overvejelserne. Samtidig har vi også haft mulighed for at genbesøge vores vedtægter og grundstenen i, hvad Holgers Drenge egentlig består af. Det der stod klarest, var at det er en social klub, hvor vi skulle hygge os, spille golf og lære nye mennesker at kende.
Vi kommer derfor til at prøve noget nyt næste år, hvor der vil være endnu flere hold-, makker- og alternative turneringer, hvor man ikke nødvendigvis selv bestemmer, hvem man spiller sammen med. Det sker for at sikre, at vi får spillet med nogle forskellige, og efter ønske fra flere medlemmer, der gerne ville prøve noget andet end ”en ligeud” turnering.
Vi satser også på, at 2022 bliver året hvor vi endeligt kan træde ud af Covid19’s skygge, og igen samles til fællesmiddage, og hylde de vindere, der har været i løbet af året. Især hyldesten til dem der har vundet, med det tilhørende kram har været en mangelvare, som vi håber der kan råde bods på i løbet af det næste år.
I samme forbindelse kan vi allerede nu nævne at årets skovtur forventes gennemført d. 3. juni, så sæt et stort kryds i kalenderen allerede nu.

Den digitale tidsalder

2022 bliver også året, hvor vi kommer til at brage ind i den digitale tidsalder. I har allerede opdaget de første tiltag, hvor hjemmesiden nu er fuldt opdateret med nye ansigter på bestyrelsesmedlemmerne, og nyhedsbreve, der gerne skulle være dugfriske når de bliver lagt op. Generelt har vi som bestyrelse et ønske og mål om, at der skal være endnu mere kommunikation til jer medlemmer, så I til enhver tid kan følge med i, hvad vi som bestyrelse går og laver. Med den gennemsigtighed håber vi også på, at flere af jer vil være med til at bidrage med ris/ros og konstruktive ideer til, hvordan vi alle kan gøre Holgers endnu bedre.
Dette bliver også året, hvor vi skifter over til digital indtastning af scorekort. En af de ting der har været rigtig stor fokus på de seneste år, er hvornår man kan få lov at se om de 43 point man lavede torsdag, mon er nok til at komme i præmierækken. Med den digitale løsning, kan vi garantere, at det hele kommer til at gå endnu hurtigere, da alle selv indtaster sit scorekort på mobilen, og vi dermed kan offentliggøre vindere allerede dagen efter.

Sponsorer

Heldigvis for os alle, har vi en række rigtig trofaste sponsorer i Holgers Drenge, som bakker op i tykt og tyndt. Det sætter vi rigtig stor pris på! Det er alene deres fortjeneste, at vi har så flotte præmier at spille om hver torsdag. Vi er dog altid åbne for at lukke endnu flere ind i folden, så skulle du kende nogen der er interesseret i at sponsorer præmier til os, så sig endelig til. Det koster ca. 600,- at sponsorere en match, og der er ikke begrænsninger på, hvor mange man må sponsere.
For at kommende sponsorer kan du kontakt Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com.

  • Helsingør Golf Shop
  • Restauranten, Helsingør Golf Club
  • Prøvestenens Vin, Claus Nissen
  • Boldsen Erhverv, Steen Boldsen
  • Helsingør El-Teknik v/Søren G. Larsen
  • Gunnar Svendsen Gulve
  • Quickpoint v/ Boo Sørensen

Genindmelding

Hvis I ikke allerede har meldt jer ind for den kommende sæson, så sker det ved enten at betale 350,- på: MobilePay: 26518
Bankoverførsel: Vores netbank konto 1551 – 12402368
HUSK VENLIGST AT ANFØRE MEDLEMSNUMMER OG JERES FULDE NAVN PÅ OVERFØRSLEN

På vegne af Holgers Drenges bestyrelse – rigtig god jul og godt nytår,
Rasmus

Referat

Referat fra konstituerende bestyrelsesmøde for Holgers Drenge, 29. nov. 2021 (0.2 Mb)
 

Følg gerne Holgers Drenge på Facebook

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
12. maj 2025
Nyhedsbrev Holgers Drenge | Maj 2025
Læs bl.a. om match med startliste, hvad man skal gøre, hvis man ikke deltage i en match, man er tilmeldt - og ikke mindst Skovtur 2.0!
Læs mere
8. april 2025
Nyhedsbrev Holgers Drenge | April 2025
Læs bl.a. om torsdagsmatcher, afslutningen af vintergolf og en oversigt over vigtige datoer.
Læs mere
21. marts 2025
Nyhedsbrev - Holgers Drenge | Marts 2025
Læs bl.a. om nye medlemmer, matcher, rækkeinddelinger, Årets Holger, tættest på pinden og ikke mindst skovtur... og Skovtur ver. 2.
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
klubkontor@helsingorgolf.dk

Bank: Nykredit Bank
Reg nr. 8117
Konto: 0002294278  

PBS-nummer
2819988  

SWIFT/BIC-kode
NYKBDKKK  

IBAN-nr.
DK5281170002294278
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970