Nyhedsbrev | Afslutning 2023
|
|
Nyhedsbrev | Afslutning 2023
|
| |
|
Kære medlemmer.
Vi fik afsluttet denne sæsons torsdags matcher, med en festmiddag leveret af Appetit. Menuen var Striploin steak, med dertil hørende broccolisalat, lun kartoffelsalat og ikke mindst en lækker cupcake til kaffen.
For første gang nogensinde, var det salaten der var i højsæde, og kødet der var for meget af.
Efter festmiddagen blev der uddelt de store præmier til de spillere der har været mest stabile set over en hel sæson.
Desværre var det ikke alle vindere der havde mulighed for at komme på dagen, men de blev alligevel hyldet og klappet in absentia.
Årets Holger – Carsten Kring.
Med 19 registrede runder, hvor ca. halvdelen har bragt ham på podiet, så har der ikke været den store tvivl om at Carsten løb med sejren til sidst. Endda en sejr der allerede blevet stadfæstet i næstsidste runde da han tog en flot 4. plads i sin række.
100 point sluttede Årets Holger med, og et forspring på 11 point ned til nr. 2.
Årets Eclectic – Dennis Jeppesen
Årets eclectic har længe været et kapløb mellem Dennis Jeppesen og Martin Nøhr, der begge har spillet rigtig solidt hele året.
Til sidst var det dog Dennis der trak det længste strå, og med ikke mindre end 15 birdies, kunne han skrive sig ind med en 56’er. En score der også er den laveste der er at finde gennem golfbox tiderne for Holgers Drenge.
Tættest på pinden hul 4 – Aksel Lind
Vi har i løbet af sæsonen, traditionen tro, haft en gennemgående tættest på pinden konkurrence. I år var den rykket til hul 4, for at få flest mulige matcher i spil, når vi kun spillede 9 hullers matcher. Desværre forsvandt kassen i september, hvilket satte den ud af spil den sidste mdr.
Dette skal dog ikke tage noget fra vores suveræne vinder, som var klart tættest på, og næppe var blevet slået.
Stort tillykke til Aksel Lind, der med 45cm var manden med det bedste slag på hul 4.
Række vindere
Der var selvfølgelig også kåringer af årets rækkevindere, som fik flotte gavekurve med hjem.
A-Rækken – Dennis Jeppesen 89p
B-Rækken – Mogens Hansen 77p
C-Rækken – Peter Van Amerongen 68p
D-Rækken – Søren Mathiasen 85p
Vigtige datoer at huske
Som det sidste skal vi minde jer om der fortsat er nogle datoer der skal noteres i kalenderen.
- D. 12. november. Generalforsamling
- D. 2. december. Holgers Drenge Nissematch
På vegne af Holgers Drenges bestyrelse
Rasmus
Holgers Drenges hjemmeside Holgers Drenges Facebook-gruppe |
|
|
12. maj 2025
Nyhedsbrev Holgers Drenge | Maj 2025 Læs bl.a. om match med startliste, hvad man skal gøre, hvis man ikke deltage i en match, man er tilmeldt - og ikke mindst Skovtur 2.0!
Læs mere |
|
8. april 2025
Nyhedsbrev Holgers Drenge | April 2025 Læs bl.a. om torsdagsmatcher, afslutningen af vintergolf og en oversigt over vigtige datoer.
Læs mere |
|
21. marts 2025
Nyhedsbrev - Holgers Drenge | Marts 2025 Læs bl.a. om nye medlemmer, matcher, rækkeinddelinger, Årets Holger, tættest på pinden og ikke mindst skovtur... og Skovtur ver. 2.
Læs mere |
|
|
|
|
|
|