Referat fra den ordinære generalforsamling i Holgers Drenge afholdt søndag den 12. november 2023 i Helsingør Golf Club. Generalforsamlingen med 34 medlemmer til stede.
1.Valg af dirigent
Formand Rasmus Birk Bjerregaard bød velkommen og foreslog på vegne af bestyrelsen Larry Eriksen som dirigent.
Larry Eriksen blev med applaus valgt som dirigent.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen, jfr. klubbens vedtægter, var lovligt indkaldt og derfor beslutningsdygtig.
Dirigenten gav herefter ordet til formand Rasmus Birk Bjerregaard og dennes beretningen.
2.Formandens beretning
Et kig tilbage på det forgangene år, sker med stor glæde og optimisme om hvilken vej Holgers Drenge fortsat bevæger sig.
I 2022 tog vi de første spadestik til at få aktiveret flere medlemmer, og gøre klubben endnu mere attraktiv at være medlem af, og de første resultater har allerede vist sig er i 2023, hvor vi næsten nåede 150 medlemmer, hvilket er det højeste antal i nyere tid. Vi har i gennemsnit haft 84 deltager til vores torsdagsmatcher, hvilket vi i bestyrelsen synes er rigtig godt.
2023 var også året hvor vi droppede de skrevne scorekort og gjorde indtastningen 100% digitalt. Et tiltag der frigiver utrolig meget tid fra bestyrelsen, og også er me til at alle resultater kan komme hurtigere ud. Det har været bestyrelsens mål at alle resultater skulle være ude samme dag som matchen var spillet, så man senest fredag morgen kunne se hvordan man endte på listen. Dette har vi kunne overholde, da alle medlemmer har været dygtige til at indtaste resultater inden deadline, og uden fejl.
På trods af udfordringer med restauranten, så lykkedes det os at afholde 3 fællesspisning, med god hjælp fra vores sponsorer og samarbejdspartnere. Fællesspisningen er en vigtig del af Holgers Drenge, da det både er her vi hylder vinderne, de sjove historier, men også her hvor vi ligger grundstenene til det klubben egentlig er sat i verden for. Nemlig fællesskabet.
Et fællesskab som vi kan se vokser, og bliver tættere og tættere når nødvendigt.
Den manglende restaurant gjorde desværre også at vores nyopstartede match mod Ophelia måtte aflyses, da det logistisk ikke kunne gå op med mad ude fra. Det er dog en turnering vi håber kan gentages næste sæson, så vi endnu engang kan slå fast at vi fortsat er det stærke køn.
Årets fællestur gik til vores venskabsklub Mölle GK. En flot dag, på en bane der ikke er særlig lang, men til gengæld gav rigeligt med udfordringer omkring greens, der var noget hurtigere end vi var vant til.
52 spillere havde tilmeldt sig, og bestyrelsen er allerede nu ved at kigge på hvor næste års tur skal gå til.
2023 blev også det år hvor vi forsøgte os med en ekstra række, da flere medlemmer havde ønsket at jævne handicappet for modstanderne ud, og dermed gøre konkurrencen mere lige. Der har heldigvis været stor opbakning til dette hele vejen rundt, og vi oplevet at deltagelsen har været god i alle 4 rækker.
Vi har som bestyrelse fortsat et ønske om at udvikle Holgers Drenge. Det kan vi dog ikke gøre uden jeres hjælp og input. Det er derfor vigtigt at I medlemmer vender tilbage med konstruktiv kritik, når I kan se noget der kan gøres bedre, eller måske bare anderledes.
Til slut, tak for et godt 2023 der dog ikke er helt slut. Vi har fortsat vores Julematch d. 2. december.
Dirigenten spurgte om det var kommentarer til beretningen.
Der blev kommenteret ift.:
- De opstillede rækker og valg af teesteder
- Det er ikke hcp, der skal afgøre, hvem man spiller sammen med
- Flere blandede bolde, som blive genereret. Men kan være en udfordring ift. tid/arbejde.
- Kunne evt. være, boldene blev blandede til de ”sjove matchformer”
- Valgfri tee som en mulighed
Bestyrelsen vil tage de gode indspark med i planlægningen af den kommende sæson.
Dirigenten betragtede herefter formandens beretning som godkendt.
3.Fremlæggelse af regnskab
Dirigenten gav ordet til kasserer Karsten Lund, som herefter fremlagde regnskabet.
Karsten orienterede om, at der havde været 145 betalende medlemmer af Holgers Drenge i 2023.
Der havde været en sponsorindtægt til kr. 2.400kr. Dette beløb er eks. gavekort fra sponsorer.
Overskuddet på 4.588kr. skyldes primært manglende afhentning af præmier kombineret med det store antal medlemmer.
Overordnet ser kassereren regnskabet som værende acceptabelt.
Regnskabet vedhæftet referatet.
4.Valg til bestyrelsen (Bestyrelsen skal bestå af max. 6 medlemmer)
Bestyrelsen består, inden valg, af:
- Rasmus B. Bjerregaard, Formand På valg i lige år
- Karsten Lund, kasser På valg i lige år
- Daniel Nielsen, krammer På valg i lige år
- Thomas Buchwaldt På valg i ulige år – Ønsker genvalg
- Dennis Kjeldsen På valg i ulige år – Ønsker genvalg
Dennis Kjeldsen blev genvalgt til bestyrelsen.
Thomas Buchwaldt blev genvalgt til bestyrelsen.
Bestyrelsen består således i 2023/2024 af:
- Rasmus B. Bjerregaard På valg i lige år
- Karsten Lund På valg i lige år
- Daniel Nielsen På valg i lige år
- Thomas Buchwaldt På valg i ulige år
- Dennis Kjeldsen På valg i ulige år
Bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende bestyrelsesmøde.
5.Valg af revisor
Bestyrelsen indstillede Jørgen Theilmann.
Jørgen Theilmann blev in absentia valgt til revisor for Holgers Drenge.
6.Indkomne forslag
Bestyrelsen havde foreslået to vedtægtsændringer:
Forslag 1, vedr. Pkt. 4
Der spilles fra april til september i henhold til fastlagt matchprogram.
Der spilles i 3 rækker efter handicapindex.
Der spilles i henhold til golfreglerne. Man skal tilmelde sig til matchen på GOLFBOX.
Er man ikke tilmeldt deltager man ikke i matchen. Tilsidesættelse af golfreglerne kan medføre at man idømmes karantæne i HOLGERS DRENGE, og der indberettes til HGC's bestyrelse.
Bestyrelsen foreslår at slette “Der spilles i 3 rækker efter handicapindex”, så teksten fremadrettet er:
Pkt. 4 Der spilles fra april til september i henhold til fastlagt matchprogram.
Der spilles i henhold til golfreglerne. Man skal tilmelde sig til matchen på GOLFBOX.
Er man ikke tilmeldt deltager man ikke i matchen. Tilsidesættelse af golfreglerne kan medføre at man idømmes karantæne i HOLGERS DRENGE, og der indberettes til HGC's bestyrelse.
Vedtægtsændringen blev vedtaget.
Forslag 2, vedr. Pkt. 6.
Præmier:
For at få tildelt sin præmie så skal man være tilstede ved præmieoverrækkelsen.
Er man forhindret, skal matchledelsen være bekendt med navngiven substitut ellers bortfalder sponsorpræmien.
PRÆMIEOVERRÆKKELSE FINDER STED SÅVIDT MULIGT DEN SIDSTE TORSDAG I HVER MÅNED – DOG IKKE I APRIL OG JULI MÅNED
Der er præmie til de samlede rækkevindere samt Årets Holger, og disse uddeles den sidste spilledag i forbindelse med fællesspisning.
Bestyrelsen foreslår at slette “PRÆMIEOVERRÆKKELSE FINDER STED SÅVIDT MULIGT DEN SIDSTE TORSDAG I HVER MÅNED – DOG IKKE I APRIL OG JULI MÅNED” Så teksten fremadrettet er:
Pkt. 6. Præmier:
For at få tildelt sin præmie så skal man være tilstede ved præmieoverrækkelsen.
Er man forhindret, skal matchledelsen være bekendt med navngiven substitut ellers bortfalder sponsorpræmien.
Der er præmie til de samlede rækkevindere samt Årets Holger, og disse uddeles den sidste spilledag i forbindelse med fællesspisning.
Vedtægtsændringen blev vedtaget.
7.Eventuelt
Under eventuelt var der flere kommentarer:
- Det skal være muligt at have en ide om, hvornår der er fællesspisning. Det er ikke bestyrelsens intentionen, at der skal være færre fællesspisninger.
- Ville det være en mulighed for kun at spille 9 huller? Det er ikke rimeligt for resten af feltet, der spille alle 18-huller.
- Der er snart generalforsamling i klubben, hvor det opfordres til at deltage – og evt. stille sig til rådighed i bestyrelsen, hvor der er 4/7 af pladserne, der skal besættes.
- Der blev kommenteret om, der skal være en straf for ikke at indlevere scorekort.
- Kunne det være en mulighed at lave en ordet of merit på par3 i løbet af vinterpausen.
De gode indspark vil bestyrelsen tage til efterretning.
Tak for i dag.
Vi ses til nissegolf den 3. december.
Dirigent Larry Eriksen takkede for (nogenlunde) god ro og orden under generalforsamlingen.
Formanden takkede dirigenten for god håndtering af generalforsamlingen og takkede medlemmerne for deres deltagelse.
Thomas Buchwaldt Rasmus B. Bjerregaard Larry Eriksen
referent formand dirigent |