Se adresse

Nyhedsbrev | Maj 2024

Nyhedsbrev | Maj 2024

« Tilbage
Thomas Buchwaldt  -  
d. 30. april 2024
Kære medlemmer.
Sæsonen er nu i gang, og der spilles, hakkes og puttes for alvor ude på banen. Vi har overstået de 4 første runder i skrivende stund, og det hele er fortsat helt åbent.
Velkommen til dette nyhedsbrev.

Huskelisten

I sidste nyhedsbrev gennemgik, vi hvad man skulle huske inden, under og efter matchen. Efter de første par turneringer kan det vist godt tåle en gentagelse.

Før matchen.

  • Har du husket at tilmelde dig dagens match via Golfbox, før deadline?
  • Har du booket en tid på banen?
  • Har du kontrolleret om du har modtaget dagens kode inden kl. 10.00?
  • Har du bekræftet din tid?

Under matchen.

  • Har du sikret dig du spiller fra korrekte Tee/Matchform?
  • Har du husket at rette nedslagsmærker løbende?
  • Har du husket at bruge den nye QR kode på hul 4 og 11?

Efter matchen

  • Har du gennemgået din score med din markør inden indtastning?
  • Har du indtastet digitalt, senest kl. 22.00?

Afbud, No Show eller No return.

De første turneringer har traditionen tro været godt besøgt, og tilmeldingerne er fløjet ind. Der har været tilmeldt 336 mennesker til de 4 første turneringer, hvilket er flot.

Men…
Ligesom de sidste par år, ser vi et stort frafald på selve dagen. Det kan der være flere årsager til, men vi oplever desværre at 15% af de tilmeldte simpelthen ikke møder op til turneringen på dagen. Det har nogle forskellige konsekvenser, både for jer som spillere, men også for os som bestyrelse.
Hver gang en spiller ikke møder op, så skal vi manuelt ind og rykke spilleren fra spillende, til NS i golfbox. Det koster tid, og er unødvendigt spild, hvis man ved man ikke kommer.

For jer som spillere, har det den konsekvens at man kan spille dagens runde, i den tro at der er nok deltagere til præmier, men når dagen så er slut, så har der ikke været nok deltagere til at der er præmier til de 3. bedste eksempelvis.

Af dem der vælger ikke at indberette deres score, er der desværre også en procentdel, hvor vi kan se de er ude at spille, men blot vælger ikke at indberette sin score. Om de er fordi man har en drømmerunde, og ikke ønsker at blive reguleret ned, eller det modsatte og frygter man ryger op i Hcp - kan vi kun gisne om. Men vi som bestyrelse kan kun opfordre til, at man selvfølgelig indtaster sit resultat, hvis man har spillet. Uanset, hvor mange slag/point runden har givet.

Hvis man inden runden ved, man ikke kan fuldføre, eller man har afbud, så er det vigtigt at man kontakter rb@rbbyggeraadgivning.dk og melder dette ind. Helst inden kl. 10.00 på dagen.
På resutaltlisten vil det altid fremgå, hvorfor deltagerens scorer ikke er indtastet. Vi vil selvfølgelig helst se et slag/point antal, men skulle andet ske så er det helst DNS der skal fremgå, da man så har meldt dette ind.

Herunder er eksempler på hvad der ellers kunne stå, og hvad det betyder.

Leksikon til Golfbox resultatliste:

WD (Withdrawal) = Trukket sig efter runden / Scoren er handicap-tællende
NS (No-show) = Mødte ikke op til starttiden (Meldte ikke afbud)
RTD (Retired) = Trukket sig med tilladelse før eller under runden / Ikke handicap-tællende
NR (No return) = Runden påbegyndt, men ikke afsluttet korrekt /Score handicap-tællende
DQ (Disqualified) = Diskvalificeret / Runden kan være tællende (op til turneringsledelsen)
DNS (Did not Start) = Udmeldelse før start med et gyldigt afbud.
 

Skovtur  - Turen går til Perstorps - Venteliste.

D. 7 juni går turen til det svenske, hvor Perstorps danner ramme for dette års skovtur.
De første 52 pladser blev lynhurtigt udsolgt, og der blev oprettet ventelisten. Vi kan nu åbne op for yderligere pladser, da Perstorps har været gode at hjælpe os med muligheden for 15 x 4 bolde.
Det betyder, at de 4 første på ventelisten bliver tilbudt at komme med, dog med den forudsætning, at de selv kan køre derop i egen bil.
Holgers Drenge yder et tilskud på 100,- pr. person til transporten, for de spillere der ikke er plads til i bussen.
Med de 60 pladser på banen, er der også mulighed for yderligere 4 spillere, der kan deltage. Lige pt. er der 1 på venteliste - så sidder der yderligere 3 spillere, der gerne vil med, og selv kan transportere sig - så skynd jer ind og meld jer til turneringen.

TILMELDING TIL VENTELISTE SKOVTUR MED HOLGERS DRENGE HER.

Sponsorer

Der er allerede kommet en del sponsorer ind til årets matcher. Stor tak til dem, der allerede nu har tilkendegivet deres støtte. Vi mangler dog stadig til flere matcher - så skulle du eller din virksomhed have lyst til at bidrage, så tøv ikke med at kontakte Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com

Tak til:

Mosberg Vin X-Golf Prøvestenens Vinhandel
Autonova v. Per Falken Centrum Låse Gunnar Svendsen Gulve
De Fantastiske 4 Helsingør Flisecenter Helsingør El-Teknik
 

Vigtige datoer at huske

  • 6. juni. Fællespisning
  • 7. juni. Skovtur til Perstorps
  • 15. august. Fællespisning m. vinbattle
  • 24. august.  Holgers/Ophelia Match
  • 26. september. Afslutningsmiddag med kåring af årets Holger
  • 5. oktober. Afslutningsturnering
  • 10. november. Generalforsamling
  • 1. december. Nissematch
På vegne af Holgers Drenges bestyrelse
Rasmus
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
30. april 2024
Nyhedsbrev | Maj 2024
Læs bl.a. om Huskelisten, Afbud, No Show eller No return og ikke mindst Skovturen
Læs mere
2. april 2024
Nyhedsbrev | April 2024
Læs bl.a. om Vinterturnering på Par 3 banen, Sæsonen 2024, Tættest på pinden hul 4 og 13, Skovtur  - Turen går til Perstorps og ikke mindst et lille opråb vedr. sponsorer.
Læs mere
28. februar 2024
Nyhedsbrev | Februar 2024
Nyhedsbrev for februar 2014. Læs bl.a. om den kommende sæson, Restaurant Foqus, skovturen til Perstorp og vigtige datoer.
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970