Her i det nordøstlige hjørne af Sjælland, i udkanten af Helsingør og ikke langt fra færgerne til Sverige, ligger en af Danmarks ældste og bedste park-golfbaner.
Klubben blev grundlagt i 1927 på det, der dengang var det militære øvelsesterræn til hærens officersskole på Kronborg.
I dag har klubben ikke blot 18 gode golfhuller, hvoraf ikke to er ens, men også en par 3-bane med 9 ”rigtige” golfhuller, en driving range med 6 target-greens omgivet af bunkers og et shortgame-område, som er et af de bedste i Danmark.
18-hullers banen
Helsingørs golfbane regnes da også blandt de 10 bedste parkbaner i Danmark, hvilket ikke kan undre, når man besøger klubben.
Banen har været vært for European Senior Tour i 2006, Ladies European Tour i 2007 og Amatør EM for Dame landshold 2015.
Allerede fra den store terrasse foran klubhuset, hvorfra man kan beskue ikke mindre end tre greens, giver banen indtryk af en imponerende park, hvor alle huller er omkranset af et utal af smukke træer og buske af forskellig art. Uanset årstiden er man garanteret en enestående naturoplevelse. På 10. og 11. hul får man endda et charmerende kig over Øresund til Sverige.
Nok hører banen med sine 5.904 m, par 71 fra 59-tee ikke til de længste, og den ser da ved første øjekast heller ikke særligt svær ud – men det skal man ikke lade sig narre af. Parkbanen byder med sine træer, buske og små søer på masser af store og små udfordringer. Men heldigvis er det sjældent svært at finde sin bold, når den er kommet på afveje – selvom det nemt koster et par ekstra slag, hvis man ikke kan holde sig på fairway.
Par-3 banen
Par 3-banen er designet af tidligere Europa Tour-spiller Anders Sørensen. Det er en udfordrende bane med små hurtige greens.
Hole in One på par-3 banen tælles desværre ikke som en “officiel” HiO og anderkendes ikke af klubben og DGU.
Regler for spil på banen
- Banen er et offentligt, rekreativt område. Vis hensyn til publikum.
- Gyldigt medlemsbevis/greenfeekort skal bæres synligt ved spil på baneområderne.
- Greenkeeperne har ubetinget forret på banerne.
- Ingen må slå næste slag, uden at have fået “grønt lys” fra greenkeeperne, når disse arbejder i slagretning og med fare for at blive ramt.
- Tilstræb altid hurtigt spil. Følg tips for hurtigt spil.
- Ved spil på banen skal alle medvirke til at holde denne i god orden og stand:
-
- nedslagsmærker skal rettes op (1 stk pitchfork pr. spiller er et krav)
- turfs skal lægges tilbage
- bunkers skal rives
- grusstier skal benyttes
- der må ikke trækkes med vogn mellem green og greenbunker
- øvelsesspil til greens og puttingsgreen samt fra bunkers er ikke tilladt.
- Hunde må medtages på banen, såfremt de er i snor og uden gene for øvrige medlemmer og gæster. Deres evt. efterladenskaber skal straks fjernes fra banen.
- Golfscootere og golfbiler må kun benyttes på HGC´s område med tilladelse fra bestyrelsen.
- Private matcher med flere end 12 deltagere må kun afholdes med bestyrelsens tilladelse.
- Baneservice har ret til at sammensætte spillere i 4-bolde (evt. 3-bolde) indenfor en halv time, men altid fremadrettet og med et rimeligt hensyn til spillernes handicap
- Baneservice fører tilsyn med overholdelse af reglerne, jvf. principperne for baneservice. Anvisninger fra baneservice SKAL følges.
Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre advarsel, karantæne eller eksklusion fra klubben.
Dress Code for Helsingør Golf Club
Du bedes respektere Helsingør Golf Clubs dress code, hvilket indebærer, at du har en passende påklædning på. Den passende påklædning kunne bl.a. være poloshirt med krave, golfbukser/shorts/nederdele og golfsko (metalspikes forbudt). Vi frabeder os arbejds-, trænings- og konditøj.
Lokale regler
- Banemarkeringer
| Hvide pæle: | Out of Bounds |
| Røde pæle eller plader: | Strafområde |
| Blå pæle eller spray: | Areal under reparation |
| Pæle med grøn top: | Areal med spilleforbud |
| Sort/hvid pæle, Hul 1: | Lempelse efter Regel 16-1 |
- Ved spil af Hul 9, er Hul 1 Out of Bounds.
- Alle veje og stier på banen behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1
- Alle røde og blå pæle/plader, samt beplantninger forsynet med blå tape er ikke-flytbare forhindringer. Lempelse efter Regel 16-1.
- Standard lokalregel E-5: Når spillerens bold ikke er fundet, eller det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er out of bounds, kan spilleren med 2 strafslag fortsætte ved at droppe i lempelsesområdet som beskrevet i den fulde version af standardregel E-5. (Se mere nedenfor.)
Straf for overtrædelse: Den generelle straf.
/Godkendt af DGU april 2020.
Afstandsmarkeringer er alle flytbare forhindringer. Pæle med farvet bånd samt plader nedlagt i fairway viser afstand til midtgreen: Hvid: 200 meter, Gul: 150 meter, Rød: 100 meter.
Hulplaceringer på green er markeret med flagets farve:
Rød – forreste 1/3 af green
Gul – midterste 1/3 af green
Hvid – bagerste 1/3 af green
FLOW på banen
Alle som spiller på vores baner har et ansvar for at der er et godt flow i spillet uden for megen ventetid.
Klubben har i den forbindelse udarbejdet et lille hæfte med god råd til at skabe et godt flow på banen.
