Se adresse

Info HGC ugen / COVID-19 / afholdelse af festmiddage

Info HGC ugen / COVID-19 / afholdelse af festmiddage

« Tilbage
Ann Schjødt  -  
d. 27. juli 2020
Helsingør ugen står for døren, og som altid er der mange HGC medlemmer og udefrakommende greenfee gæster der glæder sig til en uge fyldt med spændende turneringer, socialt samvær, festmiddage m.m. 

Vi er dog stadig udfordret af COVID-19 og skal derfor opfordre til, at alle respekterer de retningslinjer der gives af klubben, baneservice, turneringsudvalg og restauranten - både i den almindelige dagligdag, men især i Helsingør ugen, hvor vi er mange samlet. Smittetallet er stigende i Danmark, og vi skal alle påtage os et ansvar for at passe på os selv og hinanden. Så vis hensyn og respekter afstand til dine medmennesker. 

I forbindelse med afholdelse af de to festmiddage i Helsingør ugen - tirsdag og lørdag, har husudvalget i samarbejde med restauranten haft kontakt til myndighederne, for herigennem at få oplyst hvilke retningslinjer vi skal følge. Der skal stadig tages hensyn til antallet af personer kontra de kvadratmeter der er til rådighed.

Der er retningslinjer for selskaber op til 100 personer, og andre skrappere retningslinjer ift. selskaber op til 500 personer. Vi skal her ikke komme ind på forskellen men kan oplyse, at retningslinjerne for selskaber op til 100 personer, nemmest kan håndteres af restauranten. 

Bestyrelsen bakker op om husudvalgets og restaurantens forslag om, at der derfor indføres et maks. deltagerantal på 100 personer ved middagene tirsdag og lørdag. Så hvis du allerede nu ved at du ønsker at deltage, så giv restauranten besked. Der er stadig få pladser ledige. 

Ved begge middage er der buffet, og de retningslinjer der gives af det tilstedeværende personale SKAL følges. 

Om lørdagen er der musik under middagen, men der vil ikke være dans efterfølgende. 

Både tirsdag og lørdag lukker baren / restauranten kl. 24.00. 

Vi håber, at der er forståelse for situationen og at alle vil være med til at tage de nødvendige hensyn, så klubben kan gennemføre arrangementerne. 

Pas godt på jer selv og hinanden. 

God Helsingør uge.

p.v.a. HGCs bestyrelse

Ann Schjødt
Næstformand 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
9. august 2020
Trækningsliste - HGC Lotteri
Her kan du se om du er blandt de heldige vindere ...
Læs mere
9. august 2020
Golf, vin og mad
Smagen af golf, sydfranske egnsretter og Languedoc vine
Læs mere
6. august 2020
Herreur mistet på banen
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Log ind
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970