Se adresse

HCP På Par 3

Handicapsystem på par 3 banen

(for nye og juniorer, der ikke har hcp på stor bane).

Det kan være svært for alle nye at finde ud af, hvordan handicapsystemet fungerer. Derfor har vi lavet denne vejledning. Når man skal finde ud af, hvor mange ekstra slag spilleren har på banen, bruges en konverteringstabel (se nedenfor).
Du kan læse nedenfor, hvordan man udregner handicappet.
 

Gør følgende:


1) Find ud af, om du er en mand eller kvinde (for de fleste er dette nogenlunde let)

2) Find dit handicap i ”handicap-kolonnen” og aflæs derefter antal slag i ”slag-kolonnen”. Adam har f.eks. handicap 54 og får således 43 slag, mens Bodil har handicap 37 og får 36 salg.

Bemærk, at antallet af slag gælder for 18 huller. Derfor skal du nu dividere antallet af slag med 2. Det betyder, at Adam på 9 huller nu har 43:2 = 21,5 slag, her forhøjes til 22 . Bodil har på 9 huller 36:2 = 18 slag.

3) Nu skal slagene fordeles. Det er der mange, der synes er svært. Derfor har vi forsøgt at forklare det på to forskellige måder – den nemme og den lidt sværere…

På scorekortet kan man se hulnummer (1-9) og en nøgle ud for hvert hul (det kan også hedde hcp eller index). Nøglen fortæller noget om, hvor svært hullet er. Jo lavere nøgle, jo sværere hul.

Den nemme (men lidt mere tidskrævende):

Tag scorekortet og sæt en streg ud for hvert hul (som et ølregnskab), hvor du starter med nøgle 1 og går op til 9. Start forfra, indtil slagene er brugt op. (Adam skulle sætte 22 streger, og Bodil skulle sætte 18).

Hvis du har gjort det korrekt, skal Adam nu have 3 streger på hullerne med nøglerne 1-4 samt 2 streger på de resterende nøgler.

Bodil burde have 2 streger på hullerne.

Den lidt sværere (men hurtigere):

Adam har 22 slag, som skal fordeles. Vi dividerer derfor 22 med 9 huller, hvilket giver 2 komma et eller andet. Det betyder, at Adam har 2 slag på alle huller. 9 huller x 2 slag giver som bekendt 18. Derfor er der nu en rest på 4 slag (22-18). Disse sættes på hullerne med nøgle 1, 2, 3 og 4.

Bodil har 18 slag, som skal fordeles. Vi dividerer 18 med 9 huller, hvilket giver 2 rent. Det betyder, at Bodil har 2 slag på alle huller, så det er ikke så svært.

Gav det mening?
Vi håber, at ovenstående forklaringer kan hjælpe lidt til forståelsen. Ellers er du velkommen til at tage fat i en fra nyspillerudvalget, så I kan gennemgå det sammen.
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
klubkontor@helsingorgolf.dk

Bank: Nykredit Bank
Reg nr. 8117
Konto: 0002294278  

PBS-nummer
2819988  

SWIFT/BIC-kode
NYKBDKKK  

IBAN-nr.
DK5281170002294278
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970