Se adresse

En fantastisk Junior Sommer Camp/GFO uge veloverstået

En fantastisk Junior Sommer Camp/GFO uge veloverstået

« Tilbage
Allan Woods  -  
d. 5. juli 2021
Stor tak til alle for en fantastisk Junior Sommer Camp/GFO uge!​

En uge med hygge og gode golfoplevelser.
50 børn og juniorer i alderen 4-16 år har i den forgange uge haft en fest i HGCs rammer.

Vi startede mandag i fællesskab med at byde velkommen til en masse gæster til HGC Pro Am Junior, hvor vi havde fornøjelsen af at være en del at matchen som caddier.
Vi var stået tidligt op for at være klar med flag når gæsterne ankom kl. 06.30.

Stor tak til Henriette og John Heegard for samarbejdet, det store arbejde og den fantastiske opbakning omkring Junior PRO AM. Arrangeret og planlagt i samarbejde med Signe fra HGC Juniorudvalg.   Tak til de mange deltagende gæster og vores elitespillere for at stille op.

Tirsdag – Torsdag delte vi os op og sendte de ældste juniorer 3 dage til Lolland, hvor de havde fornøjelsen af at bo på hotel og spille på 3 forskellige baner. De havde en skøn tur og hyggede sig sammen i skønne omgivelser. Her skal også lyde en stor tak til Henriette og John Heegard for at være med til at gøre denne årlige tur mulig og ikke mindst for selv at deltage alle dagene sammen med juniorerne. WE LOVE IT!

De yngre juniorer og Børnegolferne hyggede sig sammen med træning og matcher hjemme i HGC med Steffen og Claus. Nogle skønne dage med både godt og skidt vejr, men humøret blev holdt højt hele vejen igennem. Vi har hygget os med masser af golf, snacks og kage. En lille vandkamp blev det også til tirsdag.

Fredag sluttede vi af med generationsmatch på begge baner. En rigtig hyggelig tradition. Stor tak for opbakningen til denne match af forældre og pårørende.

TAK

Vi vil gerne takke følgende personer:
-       Henriette og John Heegard for den store opbakning til Sommer Camp/GFO.
-       Vores trænere Claus, Jacob og Steffen for at tage os godt igennem træningen i 3 dage.
-       Forældre, Dennis og Lisa som frivilligt har hjulpet i løbet af ugen.
-       Forældre/børn som har bagt kage i løbet af ugen.
-       Restaurant HGC for forplejning hele ugen.
-       Helsingør Golf Club for at give plads til arrangementet
-       Grønt Grossisten for masser af frisk frugt hver dag
-       Sponsorer som har bidraget med præmier:
Nordic Golfers 
Jumbo Computer
Pro Shoppen
 
Sidst men ikke mindst, en stor tak til alle vores dygtige juniorer og Børnegolfere, som har været med og bidraget til nogle hyggelige dage.

GOD SOMMER

Venlig hilsen 
HGC JUNIORUDVALG
(Hanne, Signe, Christine, Ulrik og Jesper)

 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
30. juli 2021
ÅBNINGSTIDER PÅ KLUBKONTORET
I uge 31 er klubkontoret åbent således:
MANDAG 12.00 – 16.00
TIRSDAG 11.00 – 15.00
ONSDAG 11.00 – 15.00
TORSDAG 11.00 – 15.00
FREDAG  LUKKET
Læs mere
29. juli 2021
HGC Lotteriet - Præmierne
Her finder du oversigten over alle de flotte præmier som du har mulighed for at vinde ved HGC Lotteriet ...
Læs mere
9. juli 2021
Referat fra seneste bestyrelsesmøde
Herunder kan du læse referatet fra bestyrelsesmødet den 22. juni 2021
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970