Se adresse

En HGC'er er gået bort

En HGC'er er gået bort

« Tilbage
Carsten Brender  -  
d. 8. september 2022
Den 1. september mistede vi for altid Poul Markus Knudsen – bedre kendt i klubben som PM Knudsen.
PM Knudsen blev 84 år.

PM Knudsen meldte sig ind i Helsingør Golf Club den 18. juli 1973 og ville om et lille år kunne have fejret sit 50-års jubilæum som medlem i HGC.

De viste sig hurtigt at PM Knudsen havde talent for golf og han blev hurtigt en rigtig god spiller, der i sine velmagtsdage var nede i handicap 2 – 3 stykker. Ved sidste regulering var PM Knudsens handicap på 14,8.

PM Knudsens fine spil fremgår også af de mange gange hans navn står på de forskellige mesterskabs- og hole-in-one tavler vi har i klubben, og hans sejrsrække er ikke kun begrænset til turneringer og mesterskaber i klub regi.

Det fortælles om PM Knudsen, at han engang røg cerutter, og at han kunne drive med cerutten i munden uden at tabe asken.

Blandt venner huskes PM Knudsen som rar at spille med, rolig og hjælpsom og i godt humør. PM Knudsens skarpe meninger faldt ikke altid i god jord hos vennerne, men det gik aldrig ud over venskaberne.

Vi har mistet en HGC’er og familien har mistet en far, svigerfar, morfar, farfar og oldefar. Vores tanker går til dem.

Æret været PM Knudsens minde.
 
PM Knudsen bisættes fredag den 9. september kl. 11.00 fra Vestervang Kirke.

Bestyrelsen
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
30. september 2022
Momskompensation
Første fase i processe for at opnå momskompensation er nu i hus.
Læs mere
24. september 2022
Donér en gave til din klub
Vi vil gerne minde om at vi vil forsøge at opnå momskompensation og ...
Læs mere
18. september 2022
HGC Klub- og Rækkemesterskaber
Så lykkedes det med hjælp fra vejrguderne at få afholdt vores Mesterskaber 2022 ...
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970