Se adresse

Begynderkursus 1 uge

1-uges sommerkursus for begyndere, der vil lære at spille golf


Helsingør Golf Club tilbyder et 1-ugers sommerkursus (mandag-fredag) for begyndere. Med kurset tilbyder vi undervisning og træning i golfspil, -regler og -etikette. Kurset er samtidig en del af vores 8-ugers uforpligtende prøveforløb, som giver dig yderligere fordele, når du tilmelder dig kurset. Læs mere her.
Kurset veksler mellem undervisning i golfslag, teoriundervisning i golfregler og -etikette samt træning af teknik samt spil i praksis på vores 9-hullersbane (par 3-bane).
Klubbens trænere står for undervisningen, mens klubbens hjælpetrænere står for træningen.
Der er 6-8 deltagere på hvert hold.
Kurset starter mandag kl. 12.00 med til en let frokost og slutter den efterfølgende fredag kl. 13.00, hvor der vil være evaluering. Alle kursusdage inkluderer frokost. Undervejs tilbydes forfriskninger.

Efter kurset:
Bliv endnu bedre med faciliteret træning

Den faciliterede træning er et supplerende træningstilbud uafhængigt af begynderkurset. Den faciliterede træning foregår 3 gange om ugen – to hverdagsaftner og om lørdagen. Det er frivilligt, og man kan møde, når det passer. Træningen foregår i ugerne efter kurset, indtil prøveperioden er slut. Under den faciliterede træning øver og repeterer vi alt det, du lærte på begynderkurset, så du kan fortsætte udviklingen, indtil prøveperioden slutter.
Vi tilstræber, at træningen om lørdagen afsluttes med fælles spil på par 3-banen.

Kursets formål
Målet med kurset og prøveperiodens faciliterede træning er, at du har tid til at vurdere, om golf er noget for dig, og at du bliver i stand til at bestå baneprøven, så du kan opnå tilladelse til at spille på 18-hullers-banen.
Under hele prøveperioden vurderer vi dine slagmæssige færdigheder, så vi ved, hvornår du har opnået det nødvendige niveau til at aflægge baneprøve.
Den faciliterede træning ledes af klubbens hjælpetrænere.

Pris
Den samlede pris for vore 1-ugers sommerkursus inkl. undervisning, træning, spil på par 3-banen samt forplejning er 1.250,- kr. Melder du dig ind efter prøvetidens ophør refunderer vi 800,- kr. i forbindelse med første kontingentindbetaling.

Spørgsmål?
Vil du vide mere, kan du kontak­te Carsten Brender fra nyspillerudvalget, tlf. 40 59 96 04, eller skrive til nyspiller@hgcgolf.dk
 
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Log ind
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970