Se adresse

** Super 6.

SUPER 6.
ARRANGEMENT
Super6 er en aktivitet for lidt ældre børn og unge, som er nye i turneringsgolf. Konceptet tager udgangspunkt i at spille golf på banen og at skabe udvikling i golfspillet. Vigtigst er Super6 turneringerne et sted at skabe et netværk i golfsporten. Til hvert træf spilles der efter forskellige nye spilkoncepter og spillerne kan samle mærker fra de spilkoncepter de deltager i.
 
Super6 er en samlet betegnelse for de spilkoncepter, der spilles til disse ungdomstræf. Et træf varer cirka 3 timer og består typisk af en fælles opvarmningsaktivitet, en sjov turnering og en fælles afslutningsaktivitet.
 
Alle børn kan fra første gang de er til golf deltage til Super6. Det kræver ikke forudgående kendskab til golf og det er vigtigt at man ”udtages” til turnering hurtigt efter man er startet til golf, så det at gå til golf ikke bliver lig med at gå til træning. Glem derfor alt om banetilladelser som indgangsbarriere til turneringsgolf og få juniorerne i turnering i en fart. Super6 er netop opbygget så de udfordres på det niveau de er, og spiller på en måde, der udvikler dem, så de hurtigt oplever at de rykker sig og bliver bedre.

ALDERSGRÆNSE 
11-18 år
 
HCP GRÆNSE
Alle juniorer og ynglinge med HCP fra 54 og ned kan deltage. Inklusiv nybegyndere. 
 
MATCHFORM
Der dystes i følgende discipliner: 
- Drive, pitch & putt
- Four-ball
- Speedgolf
- Snoregolf Scramble
- DGU Short Game 
- Golfbanens Hævn (Greensome)
 
TURNERINGENS ETAPER
Super6 afholdes en gang om måneden fra april til og med oktober. Det er et samarbejde mellem 6-7 klubber, hvor klubberne på skift lægger anlæg til afholdelsen (disse samarbejder kaldes træffællesskaber). Det vil sige, at man hver måned kan komme til et træf i rimelig nærhed af sin hjemmeklub. Det er derfor også et oplagt sted, at møde andre der også er vilde med golf, og så kan man måske arrangere at komme ud og spille med dem igen en anden gang. Et træf varer ca. 3 timer.

Forældre er selv ansvarlige for transport til Super 6. arrangementerne.  

HGC er i DGU træffælleskab 16. med følgende klubber i Distrikt 4., som skiftes til at afvikle Super 6:

KLubber markeret med (*) har ingen juniorafdelinger. 

* Simons Golf Club
* Hørsholm Golfklub
Københavns Golf Club
Søllerød Golfklub 
Rungsted Golf Klub
Kokkedal Golfklub
Nivå Golf Klub 

TILMELDING
Juniorer/ynglinge er selv ansvarlige at tilmelde sig ved HGC Junior- og ynglingeudvalg.  

HGC Junior- og ynglingeudvalg udsender invitation til de enkelte Super 6. arrangementer. 
 
?????
Hvis du har spørgsmål til Super 6., er du velkommen til at kontakte HGC Junior- og ynglingeudvalget. 
 
LINKS VED DGU
Officiel DGU hjemmeside for turneringen
Klik her!
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970