Artikler

Flidspokalen for drenge 


Kriterier

Den dreng, som gennem sæsonen arbejder mest flittigt, systematisk og målrettet med at udvikle sit golfspil. Det indebærer, at den pågældende har været at finde i HGC’s træningsområder uanset vejr og vind – alene eller i selskab med andre.

Den pågældende har deltaget seriøst i klubbens træningstilbud og har haft et klart formål med hvert træningspas.

Med systematisk og målrettet kan man få den opfattelse, at der i kriteriet kun ligger alvor og seriøsitet, medens leg ikke tæller med. Dette er absolut ikke tilfældet, idet opfindsomhed, lege og konkurrencer stimulerer flid, energi som kompetenceudvikling.

Det er væsentligt at vurdere hele sæsonen. Der bør blandt de øvrige spillere ikke være tvivl om valget, og det er indlysende, at den valgte skal være et naturligt forbillede og inspiration for de andre drenge til at gøre en større indsats.

Trænerteamet udarbejder en skriftlig motivation for de relevante kandidater. I tilfælde af uenighed i trænerteamet, forelægges og drøftes motiveringerne i sportsudvalget.

Udvælgelseskomite

Det er trænerteamet, som har forudsætningerne for at vurdere klubbens spillere, idet de arbejder og befinder sig i træningsområdet alle årets dage, og gennem træning og udviklingssamtaler kommer tættest på samtlige spillere.

Sportsudvalget inddrages kun i tilfælde, hvor trænerteamet ikke kan blive enige.

 

Luk