Velkommen til turneringsnyt.

I denne blogvisning finder du alle nyheder om kommende turneringer arrangeret af turneringsudvalget, du kan også se info og nyheder på HGC - Turneringsnyt på  FB

hgclogo ubag
Klubmesterskaberne i Helsingør Golf Club vil i 2018 blive afviklet over 36 huller - 18 huller lørdag og 18 huller søndag. Der vil blive spillet om klubmesterskaber i brutto slagspil i alle DGU definerede rækker, som vi kender det i dag. Og som noget nyt vil der også blive spillet om rækkemesterskaber indenfor 4 handicapintervaller.
 
Rækkemesterskaberne bliver afviklet som stableford - dog med samme antal tildelte slag til alle indenfor hvert interval. Laveste handicap afgør antal slag.
 
Sideløbende med klubmesterskaberne på stor bane, vil der blive afholdt et Par 3 -mesterskab og en Mesterputter-turnering. Par 3-mesterskabet og Mesterputteren bliver spillet fra scratch - det vil sige uden handicap. Alle kan deltage.
 
Sådan lyder de foreløbige nye planer for Klubmesterskaberne i Helsingør Golf Club 2018
“Klubmesterskaberne i Helsingør Golf Club skal være “Årets turnering. En begivenhed, hvor alle klubbens medlemmer kan være med. En festlig begivenhed, hvor klubben summer af aktivitet fra morgen til aften i hele weekenden. Det tror vi på, at vores oplæg vil kunne være med til at skabe”, fortæller Luigi Zaebo, formand for turneringsudvalget i HGC.
 
Luigi har sammen med en gruppe af dedikerede golfspillere i HGC - heriblandt vores klubpro Nicolai Nissen arbejdet på det nye oplæg siden efteråret.

“Nu er de overordnede rammer på plads, og vi glæder os til at skabe en ny æra for klubmesterskaberne i HGC - sammen med alle medlemmer, fastslår Luigi.
daendenosv