Velkommen til HGC´s Seniorgolf´s sider
Det er alvor – men det er tilladt at grine
For medlemskab klik og udfyld
Logo seniorgolf  

Helsingør Seniorgolf, der i år taget hul på sin sjette sæson,
har haft nogle primære mål.

1. At fordoble det medlemstal fra 60 da vi startede til 120.
2. På tre år. at blive Danmarks sjoveste klub i klubben for seniorer.
Første mål er nået, andet mål kan du selv bedømme ved at blive medlem.

48 seniorgolfere indtog Polen

Vejr- og golfguderne var endnu engang med Helsingør Golf Clubs modne medlemmer

Helsingør Seniorgolf havde endnu engang vejrguderne med sig, da en gruppe på 48 drog til Międzyzdroje i Polen, hvor der tre dage i træk blev spillet 18 huller på to forskellige baner.

Der er efterhånden mere end 170 medlemmer i seniorklubben, så der var rift om pladserne, da rejsen blev udbudt og udsolgt på under et døgn i september sidste.

Som i hverdagens matcher hver mandag er det gode humør og og ditto samvær ligeså vigtigt som resultaterne, men det betyder ikke, at der ikke bliver konkurreret under turneringerne – også på de stærkt kuperede polske baner, som byder på mange udfordringer – og på meget vand.

En greensome parmatch blev vundet af Bente Tornvig og Bo Sørensen efter en suveræn indsats. Væsentlig tættere var førerfeltet i en Mexican Scamble match, hvor Nan Ankjær (formand for klubben), Hans Ring, Arne Jappe og Annette vandt en kneben sejr.

På sidstedagen var der individuel turnering i en dame- og herrerække. Lene Brandt Arentoft vandt hos damerne mens Anders Ulrik var bedste herre. Rejse nummer fire til Polen i 2019 er allerede datolagt.

senior 1

Hele seniorgolfs rejsehold foran Matina Hotel i før hjemrejsen.

 senior 2

Vinder af damerækken, Lene Brandt Arentoft flankeret af rejsens arrangører, Janna Schnack og Jørn Christoffersen, som begge er bestyrelsesmedlemmer i Helsingør Seniorgolf.

 senior3

Herrerækkens vinder, Anders Ulrik.

 senior4

Greensome vindere: Bente Tornvig og Bo Sørensen.

senior5 

Stærkt scramble-hold: Hans Ring. Nan Ankjær, Arne Jappe og Annette Vojnovic

Nu gælder det Jernmatchen

Næste store udfordring i Seniorgolf er Jernmatchen med gunstart mandag den 18. juni. Her spiller alle på stor bane fra teested 39. Til gengæld må der kun medbringes tre jern og en putter. Jern kan erstattes af køller. Vi spiller 18 huller. Bagefter er der fælles spisning, og det hele slutter med præmieoverrækkelse efter dagens matcher og for de matcher, der er spillet i juni. Tilmelding til matchen er også bindende for deltagelse i frokosten. Frokost betales direkte i restauranten på dagen.

Der spilles normal match på Par3 Banen denne mandag med start kl. 10.00. Spillerne på Par3 Banen skal melde sig til Nan på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest lørdag den 16. juni kl.18.00, hvis de vil deltage i spisning og præmieoverrækkelse.

Deltag i OK Match den 2. juli

Den traditionsrige OK Match med gunstart mandag den 2. juli i Helsingør Seniorgolfs regi, men med mulighed for deltagelse for alle klubbens seniorer.

Tilmeldingen er åbnet på Golxbox under Seniorgolfs turneringer. Matchen afvikles som en gunstart.. Der er mulighed for efter matchen købe tre håndmadder i restauranten for 60 kr. Det er nødvendigt med en bestilling samtidig med tilmelding i Golfbox i forbindelse med tilmelding til matchen.

Turneringen er åben for alle medlemmer af HGC, som er fyldt 50 år (damer) og 55 år (herrer). Det koster 70 kr. at deltage, og I tilmelder jer og betaler på Golfbox.  Der er plads til 80 deltagere efter først til mølle til princippet.

Præmieoverrækkelse med fine præmier efter matchen.

Gå rundt med en juniorspiller

HGC’s yngste spillere har summer camp i uge 27 – den 2 til 7  juli. Her er der brug for frivillig bedsteforældreservice en eller flere dage.

Der er brug for flere voksne frivillige til at gå ni huller med juniorspillere på stor bane eller på Par 3 banen. Opgave vil være at vise tilrette på banen og hjælpe med scorekort – ikke træning.

Mail (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ) eller SMS (20 89 20 70) til Hanne Galatius, hvis du har lyst til at give en hånd.

Snup en tjans som holdkaptajn

Så er derogså en ekstra chance for at prøve sig af som holdkaptajn. Der er masser af nyspillere i farvandet i år! Og mandag eftermiddag går bølgerne højt, når de spiller mandagsmatch.

”Der er derfor brug for en række hyggelige og myndige holdkaptajner, som vi kan trække på. Ikke hver mandag, men når behovet opstår, og når du selv har tid/lyst, fortæller Carsten Brender, som er frivillig tovholder.

”Holdkaptajnens opgave er at følge med rundt og sikre flow og støtte undervejs. Du spiller ikke med, men følger spillerne de ni huller rundt til fods. Der er normalt tre spillere på en bold.

Tee time strækker sig fra kl. 17.00-18.30, og du får besked et par dage inden, hvornår du går ud,” slutter Carsten.

Kontakt venligst: Carsten Brender , Nyspillerudvalget

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf.: 4059 9604

Alle informationer om Helsingør Seniorgolf vil fra den nye sæson også fremgå af vores opslagstavle ved indgangen til omklædningsrummene.
De vil også være at finde i Seniorgolfs del af klubbens hjemmeside, det er her hvor du er lige nu.
Vi glæder os til sæsonstart
daendenosv