venskabsmatch 1

Vinderholdet er fra venstre: Jytte Bast, Bjørn Christiansen, Nan Ankjær, som også i sin egenskab af formand for Helsingør Seniorgolf, stod for præmieoverrækkelsen, samt Poul Bernt Jensen.

79 deltog i venskabsturnering med Gilleleje

På årets indtil da bedste sommerdag, mandag den 19. juni,  mødtes Helsingør Seniorgolf med Gillelejes seniorer for fjerde år i træk. 79 deltog i en turnering, som blev understøttet af det fantastiske sommervejr og deltagernes vilje til fair kappestrid og godt humør.

Hjemmebanen kom Helsingør-spillerne til gode, særligt i de individuelle rækker, hvor sejren hos kvinderne gik til Else Sloth Andersen med 36 point og hos mændene til Jan Johansen med 37.

Stor spænding er der hvert år om holdkonkurrencen, hvor klubberne er på blandede hold. Det blev meget tæt. Vinder blev et hold bestående af Gillelejes Bjørn Christiansen og Helsingør-spillerne, Jytte Bast, Poul Bernt Jensen og Nan Ankjær, foran Jarl Gerner, Else Sloth Andersen og Søren Derving fra Helsingør samt Knud Nielsen fra Gilleleje. Begge hold havde samme score, så sejren gik til holdet med lavest samlede handicap. Her varder kun  0,1 mellem de to hold.

Dagen blev afsluttet med præmieoverrækkelse og en lækker buffet i Sweet Spot

Venskabsmatch 2

De 79 deltagere mødte kl. 07.30 på terrassen, hvor der blev udleveret scorekort. I midten i blåt den senere vinder, Jan Johansen, med sin værste konkurrent, Poul Bernt Jensen til højre  for sig. Begge fik 37 point.