Den 21. juni afholdte Dameklubben Ophelia sin årlige Pink Cup turnering, til fordel for Kræftens Bekæmpelse. I alt deltog der 56 kvindelige spillere og 32 mandlige spillere. Hele terrassen, klubhuset og banen var pyntet op med balloner og tyl i lyserødt. De mange deltagere var også iklædt lyserøde eller pink farver – det så meget flot ud. På dagen fik Ophelia indsamlet kr. 22.720,- som går ubeskåret videre til fordel for kræftens bekæmpelse.

Nu har vi modtaget besked om det samlede landsresultat.

På landsplan har der i alt deltaget 100 golfklubber og 5.500 kvinder og mænd har spillet Pink Cup i 2017. På landsplan er der indsamlet ikke mindre end kr. 3.320.000,- til kampen mod brystkræft. Det er et helt fantastisk resultat, og er hermed det størst indsamlede beløb i Pink Cups historie.

Fra Ophelias bestyrelse skal der lyde et stort TAK til alle, der har støttet og deltaget i vores turnering Pink Cup i 2017. Vi ser frem til at afholde samme turnering i 2018, og håber på lige så stor deltagelse som i år.

lille land stort hjerte 150x150 220


Af hjertet TAK til alle der deltog i Ophelias Pink Cup turnering.
I er hver især med til at gøre en kæmpe forskel.




Mange hilsner
p.v.a. Ophelias bestyrelse

Ann Hansen