Information fra Nyspillerudvalget
Vi har i HGC opdelt spillerne i 2 kategorier:

1. Spillere (hcp 32-54) på storbanen

2. Nye og let øvede spillere på par 3 banen

Her på hjemmesiden finder du information og nyheder, der vedrører nyspillere. Anvend menuen til venstre for at finde det, du søger. Leder du efter information, du ikke kan finde her på hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte en fra Nyspillerudvalget.


Er du junior?
Information vedrørende juniorer – både nystartede juniorspillere på par 3 banen og øvrige juniorer – findes under menuen "Sport/Juniorafd.", som juniorafdelingen er en del af.

Sommeren går på hæld nu – men det betyder ikke mindre aktivitet i gruppen af nyspillere og letøvede medlemmer i Helsingør Golf Club.

Fremgang

Hen over sommeren har vi gennemført vores MandagsMatcher og har stadig med stor opbakning. I gennemsnit har der hver mandag været små 50 spillere fordelt på de to baner – 27-28 på storbane og 20-21 stykker PAR 3.

Vi havde også haft et godt og velbesøgt SPIL-OG-SPIS-arrangement, hvor der blev uddelt en lang række præmier både for dagens og de forgangne mandagsmatcher.

Den store entusiasme har givet bonus hos flere. En del PAR 3-spillere har kvalificeret sig til at kunne aflægge baneprøve til storbanen og er efterfølgende kommet over. Enkelte spillerne fra storbanen er gået så meget ned i handicap, at de har meldt sig ind i en af vores klubber i klubben.

14 PAR 3-spillere har kvalificeret sig til eller aflagt baneprøve, mens 27 storbanespillere nu er på et handicapniveau, hvor de kan melde sig ind i en eller flere klubber i klubben.

Den 24. september slutter vi sæsonen med årets sidste SPIL-OG-SPIS-arrangement.

 

SPIL-MED-AFTEN – et kendt koncept i revideret indpakning

Som noget nyt i år valgte vi at flytte det årlige hvervningsarrangement SPIL-MED-DAGEN til en hverdagsaften – og det med succes. Der kom i alt der 48 gæster, og 40 af vores egne medlemmer var hjælpsomme værter. Med næsten 90 deltagere var der således lidt crowded – især på PAR 3 banen (det er ikke hver dag, vi ser 5- og 6-bolde derovre! 😊), men alt forløb i god ro og orden.

Efterfølgende har 20 af gæsterne meldt sig til et af efterårets begynderkurser og vil fra 1. september være klar til udfordringerne på PAR 3-banen. Tag godt imod dem!

nyspil

Tak til alle, der har givet en hånd med ved dette arrangement.

 

Tema-arrangementer – efterårets program på plads

Sommeren er forbi nu – men vores nyspillere og letøvede behøver ikke at ligge på den lade side af den grund. Hen over efterår og vinter tilbyder vi 6 forskellige tema-arrangementer. De kommende arrangementer er

  • Torsdag den 6. september: Fra A til Z – en aften hvor man kan få svar på alle sine spørgsmål
  • Torsdag den 20. september: Solnedgangstur på storbanen (uden spil). Vi viser interesserede nyspillere rundt på forni.
  • Mandag den 8. oktober: Foredrag med Mads Vibe Hastrup. Om hans liv som professionel golfspiller og om, hvordan psyken har stor betydning i golfspillet.
  • Mandag den 29. oktober: Natgolf på PAR 3 og efterfølgende middag
  • Mandag den 12. november: Temaaften med input til golfrejser og supplerende vinsmagning
  • Søndag den 25. november: Nissematch på par 3 banen
daendenosv