BETINGELSER FOR LEJE AF SKAB
Anvendelse af det lejede
Det lejede skal anvendes til opbevaring af golftilbehør og må ikke anvendes til andet formål.
Medlemmet har adgang til det lejede fra kl. 05.30 til 22.00.
Fremleje
Medlemmet må ikke fremleje eller bytte sit skab til/med andre, dog med undtagelse af nærmeste familie (ægtefæller/forældre/børn/søskende).
Opsigelse
Medlemmet kan opsige leje af skabet senest den 1. maj og 1. november til fraflytning henholdsvis den 30. juni og 31. december.
Opsigelsen skal være skriftlig.
Såfremt medlemskabet af Helsingør Golf Club opsiges eller medlemmet bliver passivt medlem af Helsingør Golf Club, vil leje af skabet samtidig blive opsagt til fraflytning pr. opsigelsestidspunktet for medlemskabet eller overgangen til passivt medlemskab.
Skabet kan overtages af ægtefælle i tilfælde af skilsmisse/dødsfald, såfremt ægtefællerne har benyttet skabet i fællesskab.
Helsingør Golf Club kan opsige lejemålet med omgående virkning, såfremt lejen ikke er betalt senest 1 måned efter forfaldsdag.
Fraflytning
Medlemmet skal tilbagelevere skabet til Helsingør Golf Club i ryddelig og rengjort stand.
Såfremt medlemmet ikke har tømt sit skab ved lejemålets udløb eller Helsingør Golf Club har opsagt lejemålet grundet manglende betaling af lejen, er Helsingør Golf Club med omgående virkning berettiget til at rydde dette.
Indholdet af skabet vil ikke blive opbevaret af Helsingør Golf Club og medlemmet kan ikke gøre Helsingør Golf Club erstatningsansvarlig herfor.
Leje
Betaling for leje af skabet vil blive opkrævet med halvdelen den 1. januar og den 1. juli, således at betalingen følger opkrævning af kontingent.
Bestyrelsen fastsætter den til enhver tid gældende skabsleje.
Den årlige leje pr. 1. januar 2010 er fastsat til følgende:
For 80 cm skab kr. 600,-
El skab - 1.100,-
Scooterskab - 2.200,-
Rengøring
Det påhviler medlemmet selv at rengøre skabet.
Det påhviler Helsingør Golf Club at feje/støvsuge gange i bagrummet.
Forsikring m.v.
Helsingør Golf Club er ikke ansvarlig for indholdet i skabene og skal opfordre medlemmet til selv at tegne forsikring for de opbevarede effekter, som befinder sig i skabet og som tilhører medlemmet.
Helsingør Golf Club og klubbens forsikringer dækker ikke medlemmets opbevarede effekter ved fx oversvømmelse i forbindelse med skybrud, brand, indbrud i skabet etc.
Museskader
Helsingør Golf Club er ikke ansvarlig for ødelagte bags etc. grundet museskader. Det er medlemmets eget ansvar at tømme sin bag for frugt, kiks og andet spiseligt.
Vedtaget af bestyrelsen, den 24. april 2009
John Finderup, formand