Banen har ordet II – Marts 2025
Baneudvalget har sammen med bestyrelsen arbejdet med de udfordringer, som blev præsenteret tilbage i november på den ekstraordinære generalforsamling, dvs.:
- nedslidt maskinpark
- nyt vandingsanlæg
- øget dræning
Baneudvalget har sammen med bestyrelsen arbejdet med de udfordringer, som blev præsenteret tilbage i november på den ekstraordinære generalforsamling, dvs.:
Baneudvalget har sammen med bestyrelsen arbejdet med de udfordringer, som blev præsenteret tilbage i november på den ekstraordinære generalforsamling, dvs.:
Maskinerne i greenkeepergården er gamle, og der bruges meget tid på reparationer. Særligt står en af de to fairway-klippere til udskiftning. Men de seneste år er der sket rigtigt meget med elektrificering af maskiner og robot-klippere, som flere af golfklubberne omkring os er begyndt at tage i brug. Som nævnt i medlemsnyt d. 11. februar, har bestyrelsen besluttet at igangsætte en 3 måneders prøveperiode, hvor to forskellige producenter af robot-klippere skal klippe fairways på hul 1, 7, 8, 9, 16, 18 samt indspilsområdet.
Prøveperioden skal bruges til at indsamle erfaringer ift. kvaliteten af klipningen, behovet for service, skift af klippeskær og omkostninger mv. Herefter vil bestyrelsen beslutte, om vi skal overgå til robot klipning af fairways, i stedet for at investere i en ny fairway-klipper.
Overgangen til robot-klippere er ikke en øvelse for at spare mandskab i greenkeepergården, men forventes derimod at kunne frigive tid til at kunne gennemføre det kvalitetsløft af teesteder, bunkers mv., som vi også har planlagt, samt tid til ekstra indsatser med f.eks. vandings- og dræningsanlæg.
Efter yderligere undersøgelser og overvejelser vurder greenkeeperne og Baneudvalget ikke, at der er akut behov for her i 2025 at gennemføre større udskiftninger af vandingsanlægget. Teknologisk Institut har vurderet, at den type vandingsrør, vi har liggende i banen, har en restlevetid på min. 15 år. De skader, vi har set på vandingsrørene, vurderes at være frostsprængninger, fordi rørene nogle steder ikke ligger dybt nok. Greenkeeperne er desuden i gang med at udskifte sprinklerhoveder mv. som en del af den løbende vedligeholdelse.
Fremtidssikringen af vandingsanlægget vil blive tænkt ind i den kommende udviklingsplan for banen, f.eks. en ny hovedvandledning samt mulighed for fairwayvanding på udsatte steder.
Baneudvalget og greenkeeperne har analyseret yderligere på dræningsbehovet, og vurderer ikke at der er et akut behov i 2025 for at gennemføre større udskiftninger eller etablering af ekstra dræn. Dræning er særligt vigtigt i ydersæsonerne og ift. ekstremhændelser. Overgangen til robot-klippere betyder desuden at trykket på jorden vil mindskes væsentligt, fordi robotterne er betydeligt lettere end fairwayklippere. Derved undgås kørespor.
Dræning vil i stedet blive tænkt ind i den kommende udviklingsplan for banen, hvor løbende skift af dræn samt yderligere dræning af strategisk vigtige steder ift. spilbarhed og fremkommelighed vil blive prioriteret. Arbejdet vil greenkeeperne som udgangspunkt selv kunne gennemføre som en del af den løbende vedligeholdelse.
Baneudvalget har sammen med greenkeeperne lagt en plan for en række initiativer der vil betyde et kvalitetsløft af spilleoplevelsen, og som kan gennemføres indenfor banebudgettet i 2025. Der vil blive gennemført følgende:
I baneudvalget har vi udarbejdet en vision, som på få linjer beskriver det overordnede mål for hvilken bane vi gerne vil have i Helsingør. I løbet af 2025 vil vi også lave et oplæg til en udviklingsplan for banen. Udviklingsplanen er en længere beskrivelsen af, hvordan vi opnår visionen, hvilke konkrete initiativer der skal arbejdes med og i hvilken rækkefølge. Planen skal også rumme par 3 banen og træningsfaciliteter.
Udviklingsplanen skal være en manual for kommende baneudvalg, bestyrelser og greenkeepere. Dermed sikrer vi, at der en rød tråd i arbejdet med banerne og træningsfaciliteter. I hører mere om udviklingsplanen, når vi er klar til at tage en drøftelse med jer om den efter sommerferien.
Sidst, men ikke mindst, så har baneudvalget udarbejdet en beskrivelse af rammerne for udvalgsarbejdet, som er godkendt af bestyrelsen. I hører mere om dette i banen har ordet III.
Greenkeeperne har kigget på vejret og banens stand, og har besluttet, at det er muligt for deltagerne på Stor Banedag at få lov til at spille efter man har gået til hånde. På søndag vil der derfor blive lavet en mini-match, hvor der spilles en gunstart kl. 13:00. Der spille en scramble, således at vi skåner banen mest muligt.
Proshoppen ved Michael Jacobsen sponsorer præmier til de tre bedste hold.
OBS: Det er kun muligt at deltage, hvis man har været med til store banedag.
I lyset af det gode vejr, så har greenkeeperne ligeledes besluttet, at det er muligt at spille 18-hullers banen fra mandag den 10. marts. Banen vil i udgangspunktet være åben fra kl. 9:30.
OBS: Hvis der er nattefrost (som det lader til, at der kommer igen), vil banen blive lukket. Der spilles med oplæg.
I sæsonen vil vi vende banen hver uge, således at starttee er hul 1 i ulige uger – og starttee er hul 10 i lige uger. Vi håber, at dette giver flere mulighed for at spille bag-9, som man ellers ikke ville komme til, og ligeledes fordele slid på banen mere jævnt.
Mange hilsner
Baneudvalget